Portræt af en medarbejder


 

Fortæl lidt om dig selv og hvorfor og hvor lang tid du har arbejdet her?
”Hej, jeg hedder André Madsen og er 28 år. Jeg er født og opvokset i Fraugde og bor i Odense. Til daglig er jeg studerende ved pædagogseminariet i Odense og specialiserer mig indenfor social- og specialpædagogik. Lige nu er jeg i min 3. praktik i min uddannelse og har et år tilbage af studiet. Jeg har arbejdet på Opholdsstedet i Bogense i 2 måneder og skal ifølge planen være her i et halvt år.

Inden jeg startede på pædagogseminariet, havde jeg i en årrække arbejdet som vinsælger. Jeg er oprindelig uddannet inden for detailhandel med speciale i vin og spiritus. Efter 3-4 år som sælger, ønskede jeg at prøve noget nyt.”

Hvordan var det at starte op på opholdsstedet?
”Det er første gang, at jeg prøver at arbejde på et bo-og opholdssted for unge. De sidste to bosteder, hvor jeg arbejdede, havde jeg at gøre med voksne, som havde kognitive og – eller fysiske funktionsnedsættelser.

Hvad synes du der er godt ved at arbejde her?
”Der er flere grunde til, at jeg synes godt om arbejdet på opholdsstedet. Et af dem er mit studiemæssige aspekt, hvor jeg har fokus på at udvikle og guide de unge ud fra den viden, som jeg har fået gennem min uddannelse. Det er fedt, at der ikke er så langt fra idé til handling og fra teori til praksis. Jeg har det godt med de unge og føler at vi i fællesskab kan nå langt, både set i fht. deres udvikling og min pædagogiske dannelse.”

Skiller dette arbejde sig ud fra andre steder, du har arbejdet – og hvordan?
Arbejdet her i Bogense skiller sig ud fra de andre arbejdspladser, hvor jeg har været. Her er målgruppen unge mennesker og stedet her er en privat institution, modsat mine tidligere praktiksteder, som var kommunale. Jeg føler, at det går hurtigere her, når der skal handles og træffes beslutninger.

Hvordan vil du beskrive det at arbejde på en døgninstitution?
Jeg synes, at det giver mulighed for at få en bedre relation og støtte de unge i deres udvikling, simpelthen fordi det er en døgninstitution og man er her et helt døgn ad gangen. Det betyder noget, at man kan følge dem fra morgen til aften og især tror jeg, at det betyder noget for de unge.

Har du en afsluttende kommentar til, hvordan vi i DK tager os af børn og unge, som har brug for en kærlig håndsrækning, pga. problemer tidligt i livet?
Vi har et socialt sikkerhedsnet i Danmark, der skal sørge for, at der ikke er nogen, der bliver glemt. Vi ser de unge som subjektive individer, som har deres egne ideer og opfattelse af verden, som vi prøver at imødekomme og guide dem i. Jeg tror, at mere fokus på relations-opbygning vil kunne hjælpe mange flere godt på vej. Den gode relation mellem mennesker, er dér, hvor man for alvor kan komme til at gøre en forskel.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Efterårskoncert i Juelsminde

Efterårskoncert i Juelsminde

Efterårskoncert i Juelsminde Onsdag d. 15. november tog Opholdsstedet i Bogense del i den årlige Efterårskoncert, der altid finder sted i Juelsminde. Her er der fokus på de unges egen kunst og kunstneriske udtryk. Her fremfører elever, pædagoger og lærere en optræden...

På skolebænken i ”Neuropædagogik”

På skolebænken i ”Neuropædagogik”

På skolebænken i ”Neuropædagogik” I arbejdet med sårbare unge skal vi dagligt agere på de unges reaktionsmønstre og tolke på, f.eks. hvorfor David ikke kommer til de aftaler, han indgår med de voksne, og vi skal tage stilling til, hvordan vi som pædagoger bedst kan...

Se vores udstilling hos Nordfyns Museum

Se vores udstilling hos Nordfyns Museum

Se vores udstilling hos Nordfyns Museum I forbindelse med Kulturdagene d. 2 og 3. juni, lavede medarbejdere og frivillige på Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense forskellige udstillinger. Den ene udstilling omhandler skolerne, som de sidste 45 år har været...