Fortællinger om det gamle garveri BOGA,


Sidste år afholdt vi Åbent Hus to gange – i september og i starten af december. I år har vi planer om at afholde i alt 4 arrangementer. Vi vil gerne fortælle meget mere om, hvad der sker her på opholdsstedet og skolen og ”lægge hus til” interessante oplæg. Planlægningen af et særligt sommerarrangement fredag d. 24. juni, med spisning og musik for åben himmel i skolegården, er allerede i gang med at blive planlagt.

Denne sidste gang, 3. december stod der ”fortællinger om det gamle garveri BOGA, som havde til huse i bygningerne, hvor der nu er skole og opholdssted”. Der var plancher med fotos og forklaringer, og Willy Høi fra Nordfyns museum havde medbragt et maleri, som er givet som gave til museet. Maleriet er fra slutningen af 18.hundretallet og viser den allerførste spæde begyndelse til de bygninger, vi kender i dag. Vi havde selv læst og studeret i bibliotekets historiebøger om Bogense, og sammen med Willys fortællinger, fik de fremmødte et indtryk af en fjern og driftig fortid på Nordfyn.

Kagebordet levede op til forventningerne, og gæsterne fik alle en rundvisning, helt ned til æbletræerne og udslusningshusene, på trods af det våde vejr.

Vi siger tak til alle, der gav sig tid til at kigge forbi sidste gang og glæder os til at byde jer velkommen til næste kommende Åbent Hus.

Åbent Hus i første halvdel af 2022 er p.t. planlagt til fredag d. 1. april og fredag d. 24. juni.

Vil du læse mere om garveriets historie, så klik ind på linket her: https://www.doredelicato.dk/nordfynsweb/side.shtml?id=07-02-01-031

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Vi tager på skitur til Ål i Norge

Vi tager på skitur til Ål i Norge

Vi tager på skitur til Ål i Norge Allerede i den kommende weekend tager vi fra Opholdsstedet i Bogense på skiferie til Ål Skicenter i Norge, lørdag den 7. februar til torsdag den 12. februar 2026 og kombinerer skiløb, sammenhold og pædagogisk udvikling i nye...

Ekskursion til Fængselsmuseet i Horsens

Ekskursion til Fængselsmuseet i Horsens

Ekskursion til Fængselsmuseet i Horsens Opholdsstedet i Bogense og Bogense Heldagsskole var i sidste uge på ekskursion til Fængselsmuseet i Horsens.   Vi var 10 afsted og oplevede fængslet i to grupper, hvor den ene ovenikøbet var med på en guidet tur. Der var...

Familiedagen i Bogense

Familiedagen i Bogense

Familiedagen i BogenseNår tryghed, genkendelighed og fællesskab bygger bro mellem unge, forældre og pædagoger. På Opholdsstedet i Bogense er familiedagen ikke blot en hyggelig tradition – den er et pædagogisk værktøj. Lørdagen den 15. november 2025 blev endnu engang...