Familiedage på Opholdsstedet i Bogense


Her er familiedage en dybt forankret tradition, med to årlige begivenheder, en om foråret og en om efteråret, der samler både ansatte og deres familier, unge og deres familier i fællesskabets navn. Disse dage er af afgørende betydning for os, idet de skaber kostbare øjeblikke, hvor vi samles og styrker båndene mellem os.

Den seneste familiedag fandt sted lørdag den 4. maj. Dagen startede kl. 14.00 med kaffebord, og Lene og Emily havde bagt dejlige kager. Der blev vist film om programmet på opholdsstedet siden nytår, heriblandt skitur til Norge og studietur til Polen.

Derefter mødtes næsten alle til rundbold for store og små, og som man kan se på fotos, blev der gået til den med stor entusiasme og højt humør. Der blev også hoppet i trampolin, roen omkring bålpladsen blev nydt og mange var med på gåturen ned til kysten, som kun er ca. 200 m nede ad vejen.

Igennem hele dagen fandt mange snakke sted, nogle i form af møder – andre over kaffen eller på gåturen, hvor stort og småt blev vendt og drøftet.

 

Tak til alle, der var med til at gøre denne dag til endnu en uforglemmelig familiedag på Opholdsstedet i Bogense.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

STU’ens dag – Åbent Hus

STU’ens dag – Åbent Hus Torsdag d. 2. oktober slog Bogense Heldagsskole (som vi deler bygninger med) dørene op til Åbent Hus i anledning af STU’ens Dag.   Mange venner og bekendte kiggede forbi - så vores nye informationsfilm og nød en hyggelig eftermiddag med...

nyhedsbrev-sep-2025

Nyhedsbrev, september 2025 Åben nyhedsbrevet som pdf-fil. Klik her Flere artikler fra vores nyhedsbrev Leder Bente Hansen Tlf. 21 49 57 04 info@opholdsstedet-bogense.dk CVR-nummer 27829317 Opholdsstedet i BogenseStegøvej 25400 Bogense tel. 21495704...

OL 2025

OL 2025

OL 2025 OL på Tvind er et af årets absolutte højdepunkter – og sådan var det også i år.   Vi tog afsted torsdag eftermiddag til en campingplads i nærheden af Ulfborg. Her havde vi to overnatninger i hytter, hvor vi hyggede med hjemmebagt kage og varme drikke....