Der kom et brev…
Anne-Lise er mor til Karl, som kom til Opholdsstedet i Bogense, da han var 13 år gammel. Han var en teenager med store problemer og mistillid til de fleste voksne. Nu er hendes søn videre i livet efter en anbringelse, med op- og nedture, men som på mange måder har hjulpet Karl og hans familie. Efter at Karl flyttede herfra, så kom der en dag et brev fra hans mor, som vi har fået lov til at bringe her:
Hej Bente.
Tak er kun et fattigt ord… Alligevel skal du have en stor tak. Du skal have tak for din måde at være på, du skal have tak for alt det, du og dine medarbejdere har gjort for Karl. Jeg ved ikke, hvor langt Karl var kommet, hvis ikke det var for jeres formidable indsats og tålmodighed. Selvfølgelig skal Karl også have en stor del af æren for, at han er kommet så langt, som han er i dag, og jeg håber han er stolt af sig selv.
I rummede ham med hud og hår
Da Karl kom til jer for mange år siden efterhånden, var han en dreng der var langt ude ift. hashrygning og tiltagende kriminalitet. Han havde været flere forskellige steder, men var blevet smidt ud. Han blev smidt ud fordi de ikke kunne rumme ham og hans problemstillinger. Så det var med en vis nervøsitet, vi prøvede Bogense. For det skal ikke være en hemmelighed, at jeg tænkte “det går nok heller ikke”. Men det gjorde det. I rummede ham med hud og hår. Hvad end han fandt på at lave, var det aldrig på tale over for mig, at I ville smide ham ud. I prøvede det ene og det andet, og lige lidt hjalp det. Karl gik sine egne veje.
Karl havde svært ved relationer, og han har haft det svært med flere fra personalet i Bogense. Dog er der nogle stykker, som har gjort en forskel for Karl. Her vil jeg bare gerne sige mange, mange tak til dem, da jeg tænker, det er dem, Karl har følt sig tryg ved, og som har kunnet rykke ved ham.
Han har haft gavn af et rummeligt skoletilbud og af praktikker både hos jer selv og udenfor huset. Der har været mulighed for mange oplevelser i Danmark og for at være med på rejser til andre lande. Noget af det har han gerne villet, og mange gange har han valgt det fra, indtil han selv var klar, men muligheden havde han altid.
Verdens dårligste mor?
Da jeg som mor måtte se i øjnene, at jeg ikke kunne hjælpe Karl, var det med blødende hjerte og en følelse af, at jeg var verdens dårligste mor, som skulle aflevere mit barn til andre voksne mennesker. Når det nu skulle være sådan, kunne jeg aldrig have fundet et bedre sted end jeres.
Nu er Karl klar til at komme videre i livet, og det er skønt at se, men igen med en vis nervøsitet fra min side, men også en meget stor glæde.
Endnu engang 10000-tak for jeres store indsats.
Med Venlig Hilsen
Anne-Lise
* For at skjule den unges identiet, så har vi brugt det fiktive navn, Karl.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Jubilæum
20 års jubilæum TAK til alle jer, som kom fra nær og også ganske fjern for at fejre vores 20-års jubilæum med os, torsdag d. 10. oktober. Tak for gaverne og den hyggelige stund sammen. Tak til alle unge og alle voksne for at være med til at pudse vinduer og...
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien Sommeren lakker mod enden, men et af højdepunkterne fra vores sommerprogram står stadig klart i erindringen: vores sheltertur. Over tre dage tog vi, tre pædagoger, afsted ved Helnæsbugten (Sydfyn) med en gruppe på 4-5...
Sommertur til Polen
Sommertur til Polen I uge 28 og 29 havde vi fornøjelsen af at besøge Polen, hvor der blev fyldt på med oplevelser og indtryk. Vi var i alt seks unge og fire pædagoger, som drog afsted til en uge fyldt med spændende aktiviteter. Turen begyndte onsdag den...
