I torsdags var vi en gruppe på 8 personer, der skulle ind til Biocity Odense for at se filmen Bohemian Rhapsody.

Bohemian Rhapsody er en biografisk film om det britiske rock band Queen fra 2018. Filmen har fokus på forsanger Freddie Mercurys liv indtil Queens optræden på Live Aid koncerten på Wembley Stadium den 13. juli 1985, seks år før han døde.

Fra venstre til højre: Joe Mazzello (John Deacon), Ben Hardy (Roger Taylor), Rami Malek (Freddie Mercury), og Gwilym Lee (Brian May) star i Twentieth Century Fox’s BOHEMIAN RHAPSODY. Foto Credit: Alex Bailey.


Alle, både elever og voksne var tydeligt rørt af filmen. Da vi skal forberede os til Vinterkoncerten i Holstebro, hvor rockgruppen Queens numre også vil bliver spillet, så var det godt at få indblik i, hvordan de forskellige numre var blevet til. Filmen er uden tvivl et mesterstykke og så undres man heller ikke over, hvorfor den har vundet flere priser som Golden Globe Awards.