En fantastisk dag i Fyns Sommerland!


Torsdag den 27. august tog Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense på tur til Fyns Sommerland – en hyggelig dag fyldt med fællesskab, grin og masser af gode oplevelser.

Vi startede dagen med fuld fart på hoppepuden, inden de unge for alvor fik mulighed for at udfordre sig selv og prøve kræfter med nogle af parkens aktiviteter.

Flere kastede sig ud i Fyns Sommerlands nye klatrevæg, mens andre tog turen på svævebanen, hvor man kan svæve hele 1½ kilometer gennem luften. Der blev også prøvet kræfter med rutsjebanen, og nogle af de modigste tog turen op i udspringstårnet, hvor man kan springe fra hele 4,5 meters højde. Det føltes bestemt lidt vildere, da man først stod deroppe! 😄

Undervejs var der tid til hygge og samvær, og inden turen gik hjemad, nød vi hjemmelavede sandwiches og noget koldt at drikke.

Det blev en rigtig dejlig dag, hvor de unge både fik mulighed for at have det sjovt sammen, udfordre deres egne grænser og skabe nye fælles oplevelser.

🌟 En rigtig god start på det nye skoleår – og vi glæder os til mange flere oplevelser sammen!

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

På tur med Danmarks største sejlende træskib

På tur med Danmarks største sejlende træskib

På tur med Danmarks største sejlende træskib Søndag d. 4. og mandag d. 5. juni blev to meget særlige dage for Laura, som til daglig går på FGU i Søndersø. Laura havde netop sagt ja til et tilbud om at sejle med Danmarks største sejlende træskib, ”Den Store Bjørn”...

Kulturdage – med stof til eftertanke

Kulturdage – med stof til eftertanke

Kulturdage - med stof til eftertanke De unge på opholdsstedet troede ikke rigtig på det, før han stod der i sin marokkanske blå kjortel. ”Er det Isam B., som kommer?? Ham fra det tidligere hip-hop band Outlandish?” Ja, ja, bare vent, han skal nok komme, lød vores...

Er det svært at glæde sig til sommerferien?

Er det svært at glæde sig til sommerferien?

Er det svært at glæde sig til sommerferien?Det lyder måske mærkeligt for nogle, men for unge, som har forskellige vanskeligheder enten socialt eller personligt eller andre former for udfordringer, kan det være rigtig svært at forholde sig til en længere...