En fantastisk dag i Fyns Sommerland!
Torsdag den 27. august tog Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense på tur til Fyns Sommerland – en hyggelig dag fyldt med fællesskab, grin og masser af gode oplevelser.

Vi startede dagen med fuld fart på hoppepuden, inden de unge for alvor fik mulighed for at udfordre sig selv og prøve kræfter med nogle af parkens aktiviteter.
Flere kastede sig ud i Fyns Sommerlands nye klatrevæg, mens andre tog turen på svævebanen, hvor man kan svæve hele 1½ kilometer gennem luften. Der blev også prøvet kræfter med rutsjebanen, og nogle af de modigste tog turen op i udspringstårnet, hvor man kan springe fra hele 4,5 meters højde. Det føltes bestemt lidt vildere, da man først stod deroppe! 😄
Undervejs var der tid til hygge og samvær, og inden turen gik hjemad, nød vi hjemmelavede sandwiches og noget koldt at drikke.
Det blev en rigtig dejlig dag, hvor de unge både fik mulighed for at have det sjovt sammen, udfordre deres egne grænser og skabe nye fælles oplevelser.
🌟 En rigtig god start på det nye skoleår – og vi glæder os til mange flere oplevelser sammen!






Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Årsfest 2021
Årsfest 2021 Skoleåret er slut og i torsdags fejrede vi det sammen med de unge, deres familier, bestyrelsen og gode venner. Det er en helt særlig begivenhed, som vi i år har valgt at kalde en årsfest. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en...
3D print
3D printBogense Heldagsskole har vi, som noget helt nyt, anskaffet os en 3D printer, så eleverne kan lære, hvor let det kan være at komme fra idé - til model - til et endeligt produkt.Hvilken printer skal man vælge?Hvis man er helt ny og ikke kender til 3D print, er...
Vindmøller
Vindmøller Bo og Christoffer har været på en spændende ekskursion til et af 3 nationale testcentre, hvor dansk industri tester nogle af verdens største vindmøller, nemlig de store hav-vindmøller, også kendt som offshore vindmøller. Centeret ligger i Østerild, som...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317


