En fantastisk dag i Fyns Sommerland!
Torsdag den 27. august tog Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense på tur til Fyns Sommerland – en hyggelig dag fyldt med fællesskab, grin og masser af gode oplevelser.

Vi startede dagen med fuld fart på hoppepuden, inden de unge for alvor fik mulighed for at udfordre sig selv og prøve kræfter med nogle af parkens aktiviteter.
Flere kastede sig ud i Fyns Sommerlands nye klatrevæg, mens andre tog turen på svævebanen, hvor man kan svæve hele 1½ kilometer gennem luften. Der blev også prøvet kræfter med rutsjebanen, og nogle af de modigste tog turen op i udspringstårnet, hvor man kan springe fra hele 4,5 meters højde. Det føltes bestemt lidt vildere, da man først stod deroppe! 😄
Undervejs var der tid til hygge og samvær, og inden turen gik hjemad, nød vi hjemmelavede sandwiches og noget koldt at drikke.
Det blev en rigtig dejlig dag, hvor de unge både fik mulighed for at have det sjovt sammen, udfordre deres egne grænser og skabe nye fælles oplevelser.
🌟 En rigtig god start på det nye skoleår – og vi glæder os til mange flere oplevelser sammen!






Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Besøg fra Malawi og Laos
/Besøg fra Malawi og Laos I januar måned har vi haft den store glæde at være værter for gæsterne Thomas fra Malawi og Champa fra Laos på Opholdsstedet i Bogense. Deres besøg har været en fantastisk mulighed for både dem og os til at lære af hinanden og udveksle...
Magnus og skituren til Norge: ”Jeg føler mig fri, når jeg er deroppe”
Magnus og skituren til Norge: ”Jeg føler mig fri, når jeg er deroppe” En gruppe unge fra Opholdsstedet i Bogense pakkede op til vinterferien taskerne og satte kurs mod de norske fjelde for at opleve sneklædte landskaber og suset fra skiløb. Med tre biler fulde af...
Nytårskoncerten 2025 – En uforglemmelig musikalsk oplevelse
Nytårskoncerten 2025 – En uforglemmelig musikalsk oplevelse Lørdag den 25. januar 2025 blev en dag fyldt med musik, fællesskab og store oplevelser, da vi fra Opholdsstedet i Bogense og Bogense Heldagsskole drog til Nytårskoncerten i Musikkens Hus, Aalborg. Med...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317

