Odense Zoo


Torsdag d. 5. september tog vi til Odense Zoo, hvor vi især skulle ind for at prøve årets nyhed – Bøgetoppen, som er en 250 meter lang trækronevandring i 6-12 meters højde med udsigt til ZOO, byens tage og naturligvis den smukke bøgeskov.

Vi startede med at kigge på rovdyr og gik derefter til kænguruerne, som eleverne var lidt bange for. Efter at have vandret forbi løverne, så fik vi sludret lidt med rensdyrene. Det sjoveste var nok mødet med pelikanerne, som agerede truende, da vi kom lidt for tæt på dem. Midt under vores vandring i hele haven, mødte vi et par tamme katte, som vi også fik nusset.

Ved havens åbning i 1930 havde haven to aber, en påfugl, et dådyr, et muldyr, skader og marsvin. I dag har Odense Zoo dyr fra hele verden, i alt ca. 2.070 individer fordelt på 147 arter. Blandt andet indviede zoo i 2001 et 60 millioner kroner dyrt “Oceanium” med Sydamerikas dyreliv som tema.

Oceanium spænder fra tropisk regnskov med søkøer i en kunstig flod til kongepingviner i et subantarktisk klima. Efter den første del af turen i den indre regnskov steg temperaturen og luftfugtigheden. Men det hele var varmt lige ind til vi skulle forbi pingvinerne, hvor det igen blev koldt, så man kunne komme til at fryse. Da vi blev færdige med turen, tog vi ind til byen og fik en lækker Dürum hver.


 

Se flere fotos på vores facebook side:
https://www.facebook.com/Opholdsstedet-i-Bogense-1010615912319793/insights/?section=navPosts

 

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Den Fynske Landsby

Den Fynske Landsby

Den Fynske Landsby Torsdag d. 6. juni gik turen til Den Fynske Landsby, hvor vi for en stund blev suget tilbage til fortiden. Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum i Odense, som indeholder gårde og huse, som de så ud på Fyn i 1800-tallet. Landsbyen ligger i...

Ekskursion til Økolariet i Vejle

Ekskursion til Økolariet i Vejle

Ekskursion til Økolariet i Vejle Torsdag d. 16. maj var vi på ekskursion til Økolariet i Vejle. Økolariet er et videns- og oplevelsescenter om natur, miljø, klima, energi, opfindelser og innovation. Økolariets udstillinger og undervisning kombinerer naturvidenskab med...

E-sport i Bogernes Hus

E-sport i Bogernes Hus

E-sport i Borgernes Hus Torsdag d. 9. maj var vi alle gamere for en dag. Programmet stod på E-sport i Bogernes Hus i Odense. Her var der adgang til 10 spillemaskiner, som folk i almindelighed kan booke sig ind til. Vi havde fået tid til at spille på fem maskiner. Da...