Pædagogisk dag på Opholdsstedet i Bogense
D. 5. oktober 2018. afholdte vi pædagogisk dag for alle medarbejdere på opholdsstedet.
På pædagogiske dage arbejder vi som personalegruppe med aktuelle temaer, der er relevante i vores daglige arbejde, da det er afgørende for os, at der sker en fælles opkvalificering af gruppen.
Denne dag brugte vi tid på Det Sociale Tilsyns kvalitetsmodel og den sidst aktuelle tilsynsrapport fra opholdsstedet. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er bekendte med, hvilke kvalitetskrav der stilles til vores daglige arbejde med de unge, som er anbragt på opholdsstedet.
Det blev meget tydeligt igennem dagens drøftelser, at medarbejderne fik fornemmelse af, at der er sammenhæng mellem det aktivitetsprogram, vi arbejder med i de unges hverdag, de udviklingsplaner vi laver for og med den enkelte unge og den kvalitetsmodel, som det sociale tilsyn arbejder ud fra.
Stine Dahlstrøm
Efter en god frokost havde vi en foredragsholder udefra, nemlig Stine Dahlstrøm, som er uddannet pædagog, narrativ psykoterapeut og supervisor.
Emnet her var; ”Den professionelle relations-dannelse”.
Foredraget tog udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle ser på os selv og vores rolle som relations-skabende. Samt nødvendigheden af at vi bevarer nysgerrigheden i dialogen med de unge og interesserer os for at finde ud af/forstå, hvad der ligger bag de unges adfærd.
Dejligt var det, at mange medarbejdere kom med mange gode praksiseksempler fra vores hverdag i forhold til emnet, hvilket gjorde det vedkommende og aktuelt for os alle.
Vores unge har mange gode ressourcer, men skal have hjælp til at genfinde deres egenskaber og faglige kundskaber, da de ofte har en meget lille tro på deres egne evner.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
E-sport i Bogernes Hus
E-sport i Borgernes Hus Torsdag d. 9. maj var vi alle gamere for en dag. Programmet stod på E-sport i Bogernes Hus i Odense. Her var der adgang til 10 spillemaskiner, som folk i almindelighed kan booke sig ind til. Vi havde fået tid til at spille på fem maskiner. Da...
Universe – en oplevelsespark
Universe - en oplevelsespark Onsdag d. 24. april var eleverne fra opholdsstedet Storskoven og Opholdsstedet i Bogense på ekskursion til Universe, en oplevelsespark hvor sjove oplevelser og opfindsomme forsøgslokaler er med til at bane vejen for læring. Da stedet...
Ekskursion til Odense Letbane
Ekskursion til Odense Letbane Torsdag d. 11. april havde vi en ekskursion til Odense Letbane, hvor vi kom til at høre om arbejdet og de udfordringer der var med at få bygget transportnettet igennem Odense by. Vi blev budt velkommen af Rune Bager, der er chef for...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317