Efterårskoncert i Juelsminde
Onsdag d. 15. november tog Opholdsstedet i Bogense del i den årlige Efterårskoncert, der altid finder sted i Juelsminde.
Her er der fokus på de unges egen kunst og kunstneriske udtryk. Her fremfører elever, pædagoger og lærere en optræden på scenen med f.eks. musik, sange, danse, egne digte, videofilm osv. Der er plakatkonkurrence, vi dyster om at bage den flotteste og mest smagfulde kage og om at lave flotte borddekorationer.
Efterårskoncerten med sine 150-200 deltagende er et kulturelt højdepunkt i vores kalender.
Scenen var fyldt af kunstneriske præstationer fra skoler og opholdssteder fra Fyn og Jylland. Eleverne fra de forskellige steder læste egne digte højt, som gav udtryk for stor frustration over uligheder i verden, frygt for klimaforandringer, angst for krig og håb om fred. Det overordnede emne for digtene var: ”Sammenhold, samarbejde, mennesker og natur hænger sammen”.
Som noget helt nyt deltog skoleprojekter fra ADPP – Humana People to People Angola – digitalt med oplæg. Hvert projekt havde fået forbindelse til en venskabsskole i Danmark, så da den danske skole fremførte sin optræden, var deres venskabsskole en del af det. De angolanske skoler fulgte eventet live via Zoom.
Opholdsstedet i Bogense deltog med en flot borddekoration, og vi scorede gode point ved kagekonkurrencen, uden dog at vinde førstepladsen, som vi gjorde i 2019.
Næste gang vi mødes er til det kommende Sommerteater 2024 i juni, også på Juelsminde Dagskole, hvor vi spiller teaterstykker for hinanden.
Uddrag af digt, fremført på Efterårskoncerten
Naturen, skibet og mennesket
Sætter vi Den Store Bjørns sejl
og kigger vi dybt i havets blanke spejl
ramt af menneskets mange fejl,
hvor kæmpeøer af plastisk gejl
danner stinkende, forurenende søer
som kvælende og forgiftende øer
midt i Atlanten, det store hav,
må det haste med at komme i trav
for at frelse biodiversiteten, hvert dyr,
der nu får udslæt, sygdomme og må dø
ved denne fordømte, forgiftede ø
af plastik under stort postyr!
Vil du have æbler i din mave,
må du passe Søgårhus´ have
og se, hvilken gave
uden gifte kan vi skabe og lave
grønne værdier uden at kloden går helt af lave.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Kulturdage – med stof til eftertanke
Kulturdage - med stof til eftertanke De unge på opholdsstedet troede ikke rigtig på det, før han stod der i sin marokkanske blå kjortel. ”Er det Isam B., som kommer?? Ham fra det tidligere hip-hop band Outlandish?” Ja, ja, bare vent, han skal nok komme, lød vores...
Er det svært at glæde sig til sommerferien?
Er det svært at glæde sig til sommerferien?Det lyder måske mærkeligt for nogle, men for unge, som har forskellige vanskeligheder enten socialt eller personligt eller andre former for udfordringer, kan det være rigtig svært at forholde sig til en længere...
Kulturdage 2023
Opholdsstedet i Bogense har æren af at kunne fortælle, at vi i samarbejde med Bogense Heldagsskole er ved at arrangere ”Kulturdage d.2. og 3. juni 2023”. Se vores foreløbige plakat, der løbende bliver opdateret. Find mere info om programmet her Flere artikler fra...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317