Mennesker bevæger sig


I oplægget til Vinterkoncerten 2023 blev alle deltagende skoler/opholdssteder inviteret til at bidrage med en lille film under en af overskrifterne:

– Livsglæde, danseglæde, musikglæde
– Ego sum terra – jeg er jorden – om klimaudfordringer
– Mennesker bevæger sig.

I Bogense valgte vi at lave en film i forhold til overskriften Mennesker bevæger sig, fordi vi havde en idé, som vi ville afprøve.

Baggrunden
I 2015 tog vi, Opholdsstedet i Bogense og Bogense Heldagsskole, initiativ til, sammen med andre danskere, at byde flygtninge fra Syrien, som kom til Nordfyn velkommen.

Det skete ved 9 INTERNATIONALE AFTENER over 1,5 år. Sådan lærte vi familien Shaikho og mange andre modige og dejlige mennesker at kende.

Vi ville gerne med vores film give ordet til en af dem, som kunne fortælle om det at opgive sit hjemland, at komme til et nyt og om hvilke udfordringer, men også gode oplevelser, som det har medført. Dilber, ældste datter i familien, var med på idéen. Det er vi hende og familien stor tak skyldig.

Vi synes, det er vigtigt, at vi er åbne og nysgerrige for at lære om og prøve at forstå andre menneskers livsvilkår. Det inddrager vi også vores unge i, så det kan få en nuanceret billede af menneskers liv og forhold.

Se filmen her, hvor Dilber fortæller om sig selv og sin familie.

 

 

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Jubilæum

Jubilæum

20 års jubilæum   TAK til alle jer, som kom fra nær og også ganske fjern for at fejre vores 20-års jubilæum med os, torsdag d. 10. oktober. Tak for gaverne og den hyggelige stund sammen. Tak til alle unge og alle voksne for at være med til at pudse vinduer og...

En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien

En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien

En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien   Sommeren lakker mod enden, men et af højdepunkterne fra vores sommerprogram står stadig klart i erindringen: vores sheltertur. Over tre dage tog vi, tre pædagoger, afsted ved Helnæsbugten (Sydfyn) med en gruppe på 4-5...

Sommertur til Polen

Sommertur til Polen

Sommertur til Polen     I uge 28 og 29 havde vi fornøjelsen af at besøge Polen, hvor der blev fyldt på med oplevelser og indtryk. Vi var i alt seks unge og fire pædagoger, som drog afsted til en uge fyldt med spændende aktiviteter. Turen begyndte onsdag den...