Naturoplevelser ved Gudenåen
Mandag d. 25. august tog unge på opholdsstedet, der følger STU en tur til Ry for at sejle i kano og bo i shelter.

De unge fik prøvet lidt af hvert. Vi sejlede i kano på Gudenåen, lavede mad over bål og forsøgte os med fiskestangen – selvom fiskene ikke var helt med på idéen denne gang 🎣🔥.
Senere slog vi os ned i shelters til årets første overnatning under åben himmel. Det blev en aften med god stemning, snak og grin omkring bålet.
Næste morgen vågnede vi til fuglesang og frisk luft. En af de voksne havde dækket op med en lækker morgenmadsbuffet, og vi fik en rolig start på dagen.
Efter morgenmaden kørte vi til Silkeborg og besøgte Museum Silkeborg. Det var spændende at se, hvordan folk levede i gamle dage. Tollundmanden, de gamle våben og “skeletterne i skabet” var især et hit – der blev både spurgt, grinet og undret.
Alt i alt var det en tur med masser af gode oplevelser, grin og nye indtryk, som vi helt sikkert tager med os videre.















Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Kulturdage – med stof til eftertanke
Kulturdage - med stof til eftertanke De unge på opholdsstedet troede ikke rigtig på det, før han stod der i sin marokkanske blå kjortel. ”Er det Isam B., som kommer?? Ham fra det tidligere hip-hop band Outlandish?” Ja, ja, bare vent, han skal nok komme, lød vores...
Er det svært at glæde sig til sommerferien?
Er det svært at glæde sig til sommerferien?Det lyder måske mærkeligt for nogle, men for unge, som har forskellige vanskeligheder enten socialt eller personligt eller andre former for udfordringer, kan det være rigtig svært at forholde sig til en længere...
Kulturdage 2023
Opholdsstedet i Bogense har æren af at kunne fortælle, at vi i samarbejde med Bogense Heldagsskole er ved at arrangere ”Kulturdage d.2. og 3. juni 2023”. Se vores foreløbige plakat, der løbende bliver opdateret. Find mere info om programmet her Flere artikler fra...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317

