Så blev æbletræerne beskåret
For flere år siden besluttede vi på opholdsstedet at lave en lille æbleplantage her på grunden. Æbletræerne blev indkøbt – alle gode, gamle, danske sorter som Belle de Boskoop, Elstar, Ingrid Marie m.fl. Det blev også til nogle rækker med Gråpærer og Clara Frijs pærer. I alt en samling af ca. 250 frugttræer, hvis frugter siden er blevet nydt på utallige måder – frisk fra træet eller i kager, salater og andre retter eller som saft.
Når man har så mange æbletræer, er det ikke en smal sag at få dem beskåret. Der ligger en hel videnskab bag ved at få æbletræerne til at vokse i espalier. De sidste par år, har vi ikke fået beskåret dem – og det måtte ikke gentage sig.
Så i år allierede vi os med en af naboerne fra vejen, Knud Haugsted, som har været frugtavler i Otterup i mange år og sammen med ham, gik vi i ”beskæringsskole”. Når man er nybegynder, er det bestemt ikke nemt at se forskel på bladknopper og blomsterknopper, og dertil kommer formningen af træets grene. Det tog også noget tid, før vi havde forstået, hvornår og hvorfor nogle grene skal skæres væk og andre ikke, men med en fagmand ved vores side, blev alle træer beskåret, og nu glæder vi os til maj, hvor æbletræerne vil stå og blomstre og vise alle de fine skud frem.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Jubilæum
20 års jubilæum TAK til alle jer, som kom fra nær og også ganske fjern for at fejre vores 20-års jubilæum med os, torsdag d. 10. oktober. Tak for gaverne og den hyggelige stund sammen. Tak til alle unge og alle voksne for at være med til at pudse vinduer og...
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien Sommeren lakker mod enden, men et af højdepunkterne fra vores sommerprogram står stadig klart i erindringen: vores sheltertur. Over tre dage tog vi, tre pædagoger, afsted ved Helnæsbugten (Sydfyn) med en gruppe på 4-5...
Sommertur til Polen
Sommertur til Polen I uge 28 og 29 havde vi fornøjelsen af at besøge Polen, hvor der blev fyldt på med oplevelser og indtryk. Vi var i alt seks unge og fire pædagoger, som drog afsted til en uge fyldt med spændende aktiviteter. Turen begyndte onsdag den...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317