Så blev æbletræerne beskåret
For flere år siden besluttede vi på opholdsstedet at lave en lille æbleplantage her på grunden. Æbletræerne blev indkøbt – alle gode, gamle, danske sorter som Belle de Boskoop, Elstar, Ingrid Marie m.fl. Det blev også til nogle rækker med Gråpærer og Clara Frijs pærer. I alt en samling af ca. 250 frugttræer, hvis frugter siden er blevet nydt på utallige måder – frisk fra træet eller i kager, salater og andre retter eller som saft.
Når man har så mange æbletræer, er det ikke en smal sag at få dem beskåret. Der ligger en hel videnskab bag ved at få æbletræerne til at vokse i espalier. De sidste par år, har vi ikke fået beskåret dem – og det måtte ikke gentage sig.
Så i år allierede vi os med en af naboerne fra vejen, Knud Haugsted, som har været frugtavler i Otterup i mange år og sammen med ham, gik vi i ”beskæringsskole”. Når man er nybegynder, er det bestemt ikke nemt at se forskel på bladknopper og blomsterknopper, og dertil kommer formningen af træets grene. Det tog også noget tid, før vi havde forstået, hvornår og hvorfor nogle grene skal skæres væk og andre ikke, men med en fagmand ved vores side, blev alle træer beskåret, og nu glæder vi os til maj, hvor æbletræerne vil stå og blomstre og vise alle de fine skud frem.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
LOS Bestyrelsesårsmøde 2020
LOS Bestyrelsesårsmøde 2020 LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud - afholdt i weekenden årsmøde for bestyrelsesmedlemmer i LOS' medlemsvirksomheder. Formålet med dagene var at skabe de bedste forudsætninger for, hvad det vil sige at arbejde i en bestyrelse,...
Vinterkoncert 2020
Vinterkoncert 2020 Dette års Vinterkoncert 2020, der blev afviklet i Musikteater Holstebro i weekenden, var igen en virkelig god oplevelse, med masser af forskellig slags musik, dans og anden kunst, underholdning og glade mennesker. Publikum er jo en dejlig blanding...
Juleafslutning 2019
Juleafslutning 2019 Torsdag d. 19. december havde vi juleafslutning på Opholdsstedet i Bogense. Dagen bød på masser af lege og godt humør. Flere af vores tidligere elever var også mødt op. Vi startede dagen med lege, hvor alle blev delt op forskellige hold. Her blev...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
