Åbent hus – Maj 2026
Torsdag d. 21. maj afholdt Opholdsstedet i Bogense og Bogense Heldagsskole åbent hus for interesserede gæster, samarbejdspartnere og lokalsamfundet.
Til vores store glæde var arrangementet rigtig godt besøgt, og i løbet af dagen lagde omkring 40-50 gæster vejen forbi.
Dagen blev indledt af skoleleder Helle Nielsen, som bød velkommen og fortalte om stedets historie, værdier og daglige arbejde. Der blev vist droneoptagelser af stedet samt billeder og videoer af nyere forbedringer, herunder det nye køkken og de nye toiletfaciliteter. Samtidig blev der sat fokus på de unges hverdag og betydningen af at afholde åbent hus-arrangementer som en del af stedets ønske om at være åbne og inkluderende. Der var sørget for kaffe, te, saftevand og hjemmebagt kage, og de yngste gæster havde mulighed for at tegne og lave perler ved et kreativt bord.
Amir Hussain holdt oplæg om Sommerteater 2026. Her blev teaterstykket vist og der blev fortalt om teknikkerne bag projektet og hvordan de unge har medvirket gennem brug af moderne teknologi, kunstig intelligens og green screen-teknik.
Efter oplæggene var der mulighed for rundvisning på stedet samt samtaler med både de unge, undervisere og pædagoger.
Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der deltog og bidrog til en hyggelig og vellykket dag. Samtidig skal der lyde en særlig tak til vores lærere og pædagoger for deres store indsats — ikke mindst de mange lækre hjemmebagte kager.
Vi ser frem til flere lignende arrangementer i fremtiden.




Flere artikler fra vores nyhedsbrev
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien Sommeren lakker mod enden, men et af højdepunkterne fra vores sommerprogram står stadig klart i erindringen: vores sheltertur. Over tre dage tog vi, tre pædagoger, afsted ved Helnæsbugten (Sydfyn) med en gruppe på 4-5...
Sommertur til Polen
Sommertur til Polen I uge 28 og 29 havde vi fornøjelsen af at besøge Polen, hvor der blev fyldt på med oplevelser og indtryk. Vi var i alt seks unge og fire pædagoger, som drog afsted til en uge fyldt med spændende aktiviteter. Turen begyndte onsdag den...
Familiedage på Opholdsstedet i Bogense
Familiedage på Opholdsstedet i Bogense Her er familiedage en dybt forankret tradition, med to årlige begivenheder, en om foråret og en om efteråret, der samler både ansatte og deres familier, unge og deres familier i fællesskabets navn. Disse dage er af afgørende...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
