Familie og vennedag i Bogense blev en stor succes
Lørdag d. 2. maj afholdte vi familiedag på opholdsstedet i Bogense – og dagen blev en kæmpe succes.
Familier fra flere af vores unge deltog, og der opstod hurtigt en hyggelig og varm stemning, hvor familierne lærte hinanden at kende og ”connectede” på tværs. Der blev passet børn, snakket, grinet og skabt relationer hele dagen igennem.
Iwo, der er vores pædagogiske medarbejder beskrev efterfølgende dagen som noget helt særligt:
“Jeg har aldrig set de unge så glade. De var en aktiv del af hele dagen – også i legene. Børn, unge, fætre og kusiner sad sammen og snakkede og fik lov til bare at være børn. Pædagogerne kunne trække sig lidt tilbage og bare se fællesskabet udfolde sig.”
Der blev serveret en stor arabisk buffet, som Kamels familie stod for. Den store fælles buffet blev et samlingspunkt præget af gensidig respekt, tryghed og inklusion. Der var fokus på, at alle skulle føle sig velkomne og taget godt imod.
Dagen bød også på masser af aktiviteter som rundbold, ringspil, stylter og fodbold. Rundboldkampen blev især et stort samlingspunkt, hvor både børn, unge og voksne deltog med højt humør.
Arrangementet varede fra kl. 14.00 til omkring 19.30, men tiden fløj afsted, fordi alle hyggede sig så meget.





Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Vinterkoncert 2021 Edition
Vinterkoncert 2021 Edition Vinterkoncerten 2021 får, som rigtig meget andet i disse tider, et ganske andet udtryk, end vi er vant til. Sammen med skoler og opholdssteder landet over har vi på Opholdsstedet i Bogense og Bogense Heldagsskole inviteret vores elever,...
Juleafslutning 2020
Juleafslutning 2020 Mandag d. 21. december var der gjort klar til en lille juleafslutning med masser af aktiviteter og lækker julemad. Programmet startede kl. 15.00, hvor der blev serveret æbleskiver. Kort efter blev der tid til at vise kortfilm, om året der gik. Alle...
Whiteboard-animation – hvorfor?
Whiteboard-animation – hvorfor? Idéen bag Whiteboard På Opholdsstedet i Bogense arbejder vi hele tiden med at udvikle på, hvordan vi kan formidle budskabet om vores tilbud og aktiviteter. På hjemmesiden og på Facebook udtrykker vi os digitalt mest i tekst, fotos og...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317


