Familie og vennedag i Bogense blev en stor succes
Lørdag d. 2. maj afholdte vi familiedag på opholdsstedet i Bogense – og dagen blev en kæmpe succes.
Familier fra flere af vores unge deltog, og der opstod hurtigt en hyggelig og varm stemning, hvor familierne lærte hinanden at kende og ”connectede” på tværs. Der blev passet børn, snakket, grinet og skabt relationer hele dagen igennem.
Iwo, der er vores pædagogiske medarbejder beskrev efterfølgende dagen som noget helt særligt:
“Jeg har aldrig set de unge så glade. De var en aktiv del af hele dagen – også i legene. Børn, unge, fætre og kusiner sad sammen og snakkede og fik lov til bare at være børn. Pædagogerne kunne trække sig lidt tilbage og bare se fællesskabet udfolde sig.”
Der blev serveret en stor arabisk buffet, som Kamels familie stod for. Den store fælles buffet blev et samlingspunkt præget af gensidig respekt, tryghed og inklusion. Der var fokus på, at alle skulle føle sig velkomne og taget godt imod.
Dagen bød også på masser af aktiviteter som rundbold, ringspil, stylter og fodbold. Rundboldkampen blev især et stort samlingspunkt, hvor både børn, unge og voksne deltog med højt humør.
Arrangementet varede fra kl. 14.00 til omkring 19.30, men tiden fløj afsted, fordi alle hyggede sig så meget.





Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Nytårskoncert 2025
Nytårskocert 2025 Gode ven(-ner)! Vi byder dig/jer VELKOMMEN til Nytårskoncert Tvind 2025 - som denne gang afholdes i én af Europas bedste koncertsale, den du ser på billedet herover: Musikkens Hus i Aalborg Husets symfoniorkester er Aalborg...
Jubilæum
20 års jubilæum TAK til alle jer, som kom fra nær og også ganske fjern for at fejre vores 20-års jubilæum med os, torsdag d. 10. oktober. Tak for gaverne og den hyggelige stund sammen. Tak til alle unge og alle voksne for at være med til at pudse vinduer og...
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien Sommeren lakker mod enden, men et af højdepunkterne fra vores sommerprogram står stadig klart i erindringen: vores sheltertur. Over tre dage tog vi, tre pædagoger, afsted ved Helnæsbugten (Sydfyn) med en gruppe på 4-5...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
