Genbrug er ikke er for alle – kun for de smarte!


Af Kirsten Christophersen
Jeg sidder sammen med en af de unge og tjekker op på nettet, hvor vi kan købe en ny sofa til hans værelse. Altså ikke en ny-ny sofa, men en ny-brugt superflot sofa, for vi køber kun det bedste!
Jeg hedder Kirsten og har arbejdet mange år på Opholdsstedet i Bogense og har som et af mine ansvarsområder, at indrette værelserne til de unge og opgradere fællesområderne, når de trænger til det. Jeg har alle dage været optaget af at genanvende ting og møbler, som stadig har liv i sig.

Inventar er dyrt og der skal generelt set bare mere inventar til på et opholdssted end i en gennemsnitlig husholdning og så vil vi gerne lære de unge at få mere ud af de penge, de har.
Jeg har været med til at indrette en lejlighed fra bunden for kun 1500 kr., fordi den unge ingen penge havde og så var det bare i gang med at støve alt op. Tit får jeg noget med i købet, når jeg er ude og hente ting hos folk. Så fortæller jeg, hvor vi kommer fra og at jeg er i gang med at lære de unge at købe genbrug.

Alle kan blive bidt af genbrug

Nogen af de unge er med på idéen med det samme og andre skal lige se det lidt an først. Men for de fleste gælder det, at når de ser de flotte ting, man kan købe brugt, til en billig pris, når man selv kan hente det, så skærpes interessen. Tit vil folk bare af med tingene, så har man sans for det, fået sig lidt erfaring og er hurtig, når de gode ting kommer ”op”, så er der ”guld” at hente. Vores elever har ikke ret mange penge og hvis de en gang for alle får lært, at de kan sælge og købe på nettet, så betyder det faktisk, at de kan spare en masse penge og på den måde få råd til andre ting.
Jeg har tidligere elever, som efterhånden har forstået idéen og selv er rigtig gode til at finde de gode sager.

Genbrug og de 17 verdensmål

Vi køber meget indretning til opholdsstedet brugt, fordi vi kan få bedre kvalitet til billigere priser og fordi vi går ind for, at alle skal være med til at tage ansvar for en bæredygtig udvikling. Klimaet er alles ansvar og vi skal være bevidste om, at overforbrug er med til at ødelægge klimaet.


De viste møbler er alle second-hand, kvalitetsmøbler.


“Vores elever skal klædes på til at skabe bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre” – Kirsten Christophersen, pædagog

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Stemningsfuld forårsdag til Familiedag i Bogense

Stemningsfuld forårsdag til Familiedag i Bogense

Stemningsfuld forårsdag til Familiedag i Bogense Foråret havde knapt fået ordentligt fat, men lørdag den 3. maj skinnede både solen og smilene om kap på Opholdsstedet i Bogense. Det var nemlig tid til en af årets helt særlige mærkedage – forårets familiedag. En...

Sommerteater 2025

Sommerteater 2025

Sommerteater 2025 - "Kan du gætte hvem jeg er?" Onsdag d. 30. april deltog vi fra Opholdsstedet i Bogense igen i det traditionsrige Sommerteater i Juelsminde – denne gang med en ny version af vores stykke “Kan du gætte, hvem jeg er?”.   Det er nu tre år siden, vi...

Besøg fra Malawi og Laos

Besøg fra Malawi og Laos

/Besøg fra Malawi og Laos I januar måned har vi haft den store glæde at være værter for gæsterne Thomas fra Malawi og Champa fra Laos på Opholdsstedet i Bogense. Deres besøg har været en fantastisk mulighed for både dem og os til at lære af hinanden og udveksle...