Nytårskoncert 2024
Nytårskoncerten 2024, som fandt sted på Musikteateret i Holstebro den 20. januar, var endnu engang en fantastisk begivenhed. Der var en bred vifte af musik, dans og kunstneriske indslag, der underholdt og glædede publikum. Blandt tilskuerne var der en skøn blanding af skoleelever, unge fra opholdssteder og botilbud fra hele landet, lærere og pædagoger fra stederne, venner, familiemedlemmer, og samarbejdspartnere og venner fra både Europa, mange lande i Afrika, fra Indien, Syd- og Nordamerika og en enkelt fra Kina. For nogle var det deres første gang til koncerten, mens det for andre var en glædelig tradition, de havde set frem til.
Omkring 40 personer med tilknytning til Opholdsstedet i Bogense deltog i begivenheden: Venner af opholdsstedet, både nuværende og tidligere elever sammen med deres familier, professionelle samarbejdspartnere og medarbejdere.
Camilla, der er vores sygeplejerske, havde i flere år hørt om Nytårskoncerten. I år havde hun mulighed for at tage med og her er, hvad hun fortæller om sin oplevelse:
Hvad var det bedste ved Vinterkoncerten?
Det bedste, …. der var mange ting. Hvis jeg kun skal nævne én ting fra selve koncerten, så var det nok klaverkoncerten, med Beata Bilinska – hun var rigtig god.
De 4 spanske musikere, der spillede på saxofon, var overraskende gode. Det var også sjovt at høre historien om dem, og hvordan de blev en del af Nytårskoncerten, efter at de tilfældigvis kom i snak med Sune, konferencier og hovedansvarlig for Nytårskoncertens program, da de besøgte Galleriet Friends Forever i Berlin, hvor han arbejder til daglig.
Artisterne var utroligt nærværende, det gjorde at tiden fløj afsted!
Og det var fantastisk at være sammen med sine kollegaer og de unge på en anden måde.
Andre indtryk, du husker?
Gesang der Jünglinge af Karlheinz Stockhausen var elektroniske lyde. De gjorde indtryk på en anden måde. Det hele var lidt syret – faktisk fik jeg lidt hovedpine af det.
Hvad havde du forventet ifht. det, du har hørt omkring Nytårskoncerten?
Det var langt over mine forventninger. Hvis jeg skal beskrive det med 3 ord, så er det: Storslået, inspirerende, fællesskab.
Der var et højt serviceniveau, da man kom ind og fik sin plads. På en måde følte man sig eksklusiv til mode, da Musikteateret er et meget flot sted. Jeg følte mig meget velkommen, og jeg fik indtryk af, at alle andre havde det på samme måde, uanset hvilken relation de havde skolerne/arrangørerne, eller hvor de kommer fra. Der var en meget glad stemning, og man så hele tiden nogen, der var glade for at se hinanden. Der virkede som om, der var mange, der kendte hinanden.
Der har også været en del frivillige ressourcer involveret for at få det hele op og stå. Det var rørende at opleve den taknemlighed, artisterne udviste over at være en del af denne helt særlige koncert med et helt særligt publikum.
Hvad kan man bruge det til?
Jeg tror, at det er godt for fællesskabet. Det er godt for de unge at give dem et større indblik i samfundet og den verden, vi lever i. Fra scenen fortalte Sune om stykkerne og satte dem ind i en samfundsmæssig kontekst. Det er en måde at hjælpe dem til at udvide deres horisont. Koncerten kan ligeledes være med til at inspirere nogle, der f.eks. selv spiller et instrument eller synger. En af medarbejdernes sønner, som spiller violin, måtte op på 1. række og følge med på helt tæt hold, da symfoniorkesteret spillede.
Der var medvirkende og gæster repræsenteret fra mange forskellige lande, det var helt særligt.
Hvordan var maden?
Super god – det var mega hyggeligt. Der var taget mange hensyn, og der var plads til alle. Der var alle typer mad, både vegansk, laktosefri og glutenfri. Personalet var meget servicemindede, de kom hele tiden og fyldte kanderne op. Mega hyggeligt og en god måde at slutte koncerten af på.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Se vores udstilling hos Nordfyns Museum
Se vores udstilling hos Nordfyns Museum I forbindelse med Kulturdagene d. 2 og 3. juni, lavede medarbejdere og frivillige på Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense forskellige udstillinger. Den ene udstilling omhandler skolerne, som de sidste 45 år har været...
Årsfest juni 2023
Årsfest juni 2023 Skoleåret er slut, og sommerferien står for døren. Det fejrede vi i torsdags😊 Det er en helt særlig begivenhed. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en mulighed for at samles og være sammen om et godt program. Vi startede med en...
På tur med Danmarks største sejlende træskib
På tur med Danmarks største sejlende træskib Søndag d. 4. og mandag d. 5. juni blev to meget særlige dage for Laura, som til daglig går på FGU i Søndersø. Laura havde netop sagt ja til et tilbud om at sejle med Danmarks største sejlende træskib, ”Den Store Bjørn”...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317