Om højdepunkternes betydning på Opholdsstedet i Bogense
Aflyste programmer
I disse dage, hvor vi følger myndighedernes henstillinger om at blive hjemme, kan vi vist alle mærke, hvor meget det egentlig betyder at være sammen med hinanden om arrangementer, aktiviteter, i interessefællesskaber, om fritidsinteresser, i familien, med vennerne osv.
På Opholdsstedet i Bogense har vi måttet aflyse vores forårstur til Paris i påsken og hvis restriktionerne pga. smittefare trækker ud, vil vi komme til at savne de fælles højdepunkter, som vi altid ser frem til.
Et gennemgående punkt i årets program på Opholdsstedet i Bogense er ”højdepunkterne”, som er arrangementer, som vi deltager i sammen med børn, unge og voksne fra ca. 15 andre skolecentre i Danmark. Det er centre, som består af et eller flere opholdssteder og botilbud samt en skole. Vi har stor glæde af at mødes og udvikle på disse højdepunkter fra år til år.
Artiklen fortsætter under billedet
Højdepunkterne
Højdepunkterne er dét, som gør alle de almindelige dage til almindelige, for højdepunkterne er de særlige dage. Det er dém, som man glæder sig til, ser frem til, forbereder sig til og fortæller og snakker om i lang tid. Det er de arrangementer, som man husker i mange år, fordi man oplevede noget særligt, spillede en rolle på scenen for første gang, løb 100 meter på tid, hørte et symfoniorkester spille i virkeligheden eller var med til at lave en film, som blev vist for en masse andre – eller andet, som har gjort et dybt indtryk.
Højdepunkterne er events, som handler om musik, sport, teater og andre kulturelle udtryksformer. Disse arrangementer har eksisteret i mange år og er derfor en tradition, som binder de forskellige ”årgange” på opholdsstedet sammen.
Artiklen fortsætter under billedet
En af vores lokale samarbejdspartnere udtrykker det, med lidt misundelse i stemmen: ”I er heldige, for I har så mange andre, som I kan mødes med om disse fantastiske, oplevelsesrige og fællesskabende arrangementer”.
Højdepunkterne står for oplevelser oplevet i fællesskab med andre, vist for andre, hørt og set sammen med andre og forstået sammen med andre. Det er ikke altid nemt de første gange, for mange er slet ikke vant til at være en del af et fællesskab. Vi mener, at det er en værdifuld kompetence at få lært og tage med sig videre i livet – det er én af mange grunde til, at vi værner om og sætter stor pris på vores højdepunkter.
Denne erkendelse bliver naturligvis sat i et ekstra perspektiv i disse dage, hvor hele samfundet ”lukker ned” for at mindske smitterisikoen for covid-19.
Vi tager alle de nødvendige forholdsregler sammen med de unge, som bor her og vi sender mange tanker til gode venner og samarbejdspartnere i og udenfor Danmarks grænser.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Jubilæum
20 års jubilæum TAK til alle jer, som kom fra nær og også ganske fjern for at fejre vores 20-års jubilæum med os, torsdag d. 10. oktober. Tak for gaverne og den hyggelige stund sammen. Tak til alle unge og alle voksne for at være med til at pudse vinduer og...
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien
En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien Sommeren lakker mod enden, men et af højdepunkterne fra vores sommerprogram står stadig klart i erindringen: vores sheltertur. Over tre dage tog vi, tre pædagoger, afsted ved Helnæsbugten (Sydfyn) med en gruppe på 4-5...
Sommertur til Polen
Sommertur til Polen I uge 28 og 29 havde vi fornøjelsen af at besøge Polen, hvor der blev fyldt på med oplevelser og indtryk. Vi var i alt seks unge og fire pædagoger, som drog afsted til en uge fyldt med spændende aktiviteter. Turen begyndte onsdag den...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317