Ungdomssanktion


På Opholdsstedet i Bogense har vi gennem flere år arbejdet med unge, som har været idømt en ungdomssanktion jævnfør Straffelovens § 74a.
”Ungdomssanktion” lyder måske som et lidt voldsomt ord, men i virkeligheden er det en enestående chance for at komme på ret kurs i sit liv.
Når man af retten er blevet idømt en ungdomssanktion, kan man på en anden måde sige, at der er en tro på den unge og tro på et udviklingspotentiale.

En ungdomssanktion er bygget op over 3 faser


• Fase 1: Anbringelse i lukket regi på en sikret institution
• Fase 2: Anbringelse på åben døgninstitution eller opholdssted
• Fase 3: Udslusning (evt. i egen bolig) og ambulant tilsyn

Den unge vil ligeledes have tilknyttet en ”ungdomssanktionskoordinator” som vil følge den unge hele vejen gennem sanktionen og dens 3 faser. På den måde sikres der sammenhæng og en god overgang mellem faserne til fordel for den unge.

Når man ankommer til Bogense i fase 2 af sin ungdomssanktion, vil man flytte ind på afdelingen og have sit eget værelse. Her indgår man såvel som de andre unge og voksne i et fællesskab, hvor man har medansvar for at få hverdagen til at fungere godt.

Vi arbejder i fællesskab med den unge, om at nå i mål med handleplanen udarbejdet af kommunen. Der kan fx være mål omkring skolegang, beskæftigelse, fritid, selvstændighed og måske at øve sig i nogle andre strategier, når der er noget, der kan blive svært. Vi er med hele vejen og den unge er ikke alene. Vi samarbejder ligeledes med familien, sagsbehandlere og andre aktører for at skabe det bedst mulige forløb for den unge.

Vores fornemste opgave er, at skabe en tryg base hvor den unge kan få ro, struktur og forudsigelighed, til at udvikle sig med støtte og guidning fra os. Når den unge har gennemført sit fase 2 forløb, er vi klar til at hjælpe videre i fase 3, som også kan foregå her på opholdsstedet i et af vores udslusningshuse. Her hjælper vi den unge med at lære alle de ting der skal til, for at kunne navigere i en selvstændig voksen-tilværelse, med alt det der hører med.

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Jubilæum

Jubilæum

20 års jubilæum   TAK til alle jer, som kom fra nær og også ganske fjern for at fejre vores 20-års jubilæum med os, torsdag d. 10. oktober. Tak for gaverne og den hyggelige stund sammen. Tak til alle unge og alle voksne for at være med til at pudse vinduer og...

En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien

En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien

En Uforglemmelig Sheltertur i Sommerferien   Sommeren lakker mod enden, men et af højdepunkterne fra vores sommerprogram står stadig klart i erindringen: vores sheltertur. Over tre dage tog vi, tre pædagoger, afsted ved Helnæsbugten (Sydfyn) med en gruppe på 4-5...

Sommertur til Polen

Sommertur til Polen

Sommertur til Polen     I uge 28 og 29 havde vi fornøjelsen af at besøge Polen, hvor der blev fyldt på med oplevelser og indtryk. Vi var i alt seks unge og fire pædagoger, som drog afsted til en uge fyldt med spændende aktiviteter. Turen begyndte onsdag den...