Årsfest juni 2023


Skoleåret er slut, og sommerferien står for døren. Det fejrede vi i torsdags😊

Det er en helt særlig begivenhed. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en mulighed for at samles og være sammen om et godt program.

Vi startede med en frisk velkomstdrink, og så var det med at få kridtet løbeskoene. Vi blev delt op i grupper, som konkurrerede med hinanden. Dagen bød udfordringer i forskellige bolddiscipliner: ”bowling-kast”, fresbee-kast, ringspil, crocket, langskud på mål og ikke mindst rundbold, som er et meget følelsesladet spil – især når alle går vældig meget op i det. Som det kan ses på billederne, så var det umådelig morsomt, for både publikum og deltagere. Vi kan sige det sådan, at kun et af holdene vandt spillet, men vi vandt alle en times morsom og meget underholdende tid med hinanden. Dernæst blev der uddelt gaver til de unge og til vinderholdet. I dagens anledning var der pyntet op med blomster og flag, grillen var tændt, menuen var excellent, og retterne blev nydt ved bordene, mens snakken gik.

I uge 26 går vores 6 ugers sommerprogram i gang, se det her.

Vi ønsker alle en RIGTIG GOD SOMMER!









Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Ung får øjnene op for verden på tur til Polen

eeng får øjnene op for verden på tur til Polen   En fem-dages tur til Polen i marts måned blev en øjenåbner for Kevin, en ung mand, der for første gang med egen øjne så verden udenfor Danmark. I selskab med to af opholdsstedets medarbejdere, Iwo og Eric, begav de sig...

Nye friser fortæller stedet kulturhistorie

Nye friser fortæller stedet kulturhistorie

Nye friser fortæller stedets kulturhistorie Under Kulturdagene den 2. og 3. juni 2023, blev der præsenteret en mangfoldighed af aktiviteter, som tiltrak mere end 400 gæster. I denne forbindelse bidrog medarbejdere og frivillige fra Bogense Heldagsskole og...

På vej mod nye højder

På vej mod nye højder

Interview med en ung pige, 16 år Opholdsstedet i Bogense har lavet en række interviews med de unge om deres liv på opholdsstedet. Grundet særlige hensyn, er navnene på de unge ikke nævnt i artiklen. Hvor længe har du boet her? Et år, 5 måneder og 10 dage. Hvordan er...