”Efterårskoncert” i Juelsminde
Et af de årligt tilbagevendende fællesarrangementer, som vi i Bogense deltager i, sammen med andre opholdssteder og skoler, er “Efterårskoncerten”, hvor elever og lærere inviteres til at fremføre en kulturel præsentation for hinanden, herunder oplæsning af egne digte.

Som forberedelse til Efterårskoncerten har alle skoleenheder skrevet digte – og i år var der 5 brede og inspirerende overskrifter til digtene, som er trykt i et hæfte på 123 sider, Poesibogen 2021. Der er mange virkelig gode digte, som bl.a. fortæller om nogle af livets vanskeligheder og glæder. Udover skolernes optræden på scenen var der plakatkonkurrence om klimaforandringer, som alle var inviteret til at bidrage til.
I Bogense havde vi til familiedag for nogle uger siden inviteret vores gæster, sammen med vores elever, til at producere plakater til Efterårskoncerten. Det resulterede i 5 flotte plakater, som vi havde med til Juelsminde.
Dagen bød på forskellige aktiviteter: konkurrence i borddekorationer, kagedyst, plakatkonkurrence og ikke mindst forskellige shows på scenen. Vi havde dagene forinden været i naturen og hente materialer til dekorationerne. Kagedysten var vi også klar til. Her havde et par af de unge, sammen med en af de voksne, dagen forinden bagt en flot og ualmindelig velsmagende ”Krydder-squash-kage pyntet med karamelspiraler.
Da turen kom til Bogense, var en lærer og en pædagog sammen med to unge på scenen. De unge og Amir læste digte højt, og Mikkel spillede udvalgte, velkendte numre, som passede til overskrifterne, og som han også optræder med professionelt.
Om eftermiddagen blev vinderne i de forskellige dyster udnævnt. Desværre vandt Bogense ikke noget denne gang, men vi var med og havde stor fornøjelse af alle forberedelserne, selve oplevelserne på dagen og mødet med de andre.




Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Om højdepunkternes betydning
Om højdepunkternes betydning på Opholdsstedet i Bogense OL på Tvind - Vinterkoncerten - Sommerteater - Efterårskoncert Aflyste programmer I disse dage, hvor vi følger myndighedernes henstillinger om at blive hjemme, kan vi vist alle mærke, hvor meget det...
Corona beredskab
Corona Beredskab I disse dage er det en af hovedopgaverne at sikre, at alle de unge, som bor på opholdsstedet, bliver bedst beskyttet mod smitte med corona-virus, samt at vi alle tager de nødvendige forholdsregler for at forbygge spredning af evt. smitte. Vi snakker...
På hjemrejse-besøg i Grønland
På hjemrejse-besøg i GrønlandEn af de unge på Opholdsstedet i Bogense er på hjemrejse-besøg hos familien i Grønland.Mandag d. 2. marts rejste Ingemann sammen med sin lærer til Grønland. Da vi endelig ankommer til Tasiilaq, bliver vi mødt af mor og søskende, som er...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317


