Kurser og kompetenceudvikling


I marts var alle medarbejdere på kursus med Niels Braüner fra ”Magt og Omsorg”. Det var ikke første gang vi blev præsenteret for Voksenansvarsloven. Vi har besluttet at holde et årligt kursus i det svære – det, vi håber, ikke sker, men som alligevel sker en sjælden gang.

Konflikter er en del af livet, og når det kommer til børn og unge, er det ekstra vigtigt at håndtere dem korrekt. Som fagpersoner, der har børn og unge i vores varetægt, skal vi være rigtig dygtige til at forebygge og håndtere konflikter så skånsomt som mulig. Det er altafgørende for det videre udviklingsarbejde med den unge, at vi ved, hvordan vi skal håndtere disse vanskelige situationer, så vi fortsat bevarer relationen.

Der var positive tilbagemeldinger, da kursusdagen var slut. Medarbejderne havde i løbet af dagen lært om gældende lovgivning, herunder forskellene på fysisk guidning, afværgehjælp og fastholdelse. Senere var der øvelser i at foretage en så skånsom magtanvendelse som muligt, uden smerte og med fokus på relationen og omsorgen. Afslutningsvis blev der undervist i skriftlig indberetning, og debat om hvordan personalet kan tage bedst hånd om hinanden.

Kurset betød et stærkere fokus på, at ansvaret altid er de voksnes, og på hvordan vi kan forebygge, at de svære situationer eskalerer. Når vi står i en situation, hvor en indgriben bliver nødvendig, er det vigtigt, at vi har øvet os i at gøre det så omsorgsfuldt som muligt.

Grundkursus i Neuropædagogik

Alle medarbejdere skal ligeledes deltage i, et: ”Grundkursus i Neuropædagogik”, som firmaet Hjernepraxis tilbyder. Kurset strækker sig over 5 fredage og giver et indblik i den grundlæggende teori for den neuropædagogiske tilgang, nemlig viden om hjernen, sanserne og de kognitive funktioner.
VI SKAL:
– lære de neuropædagogiske grundprincipper at kende.
– blive introduceret for hjernens anatomi, fysiologi, sanseapparatet og de kognitive processer
– forstå sammenhængen mellem adfærd og kognitivt funktionsniveau

Vi får kort sagt redskaber, der kan gøre det nemmere at forstå og støtte de unge, så vi kan lægge en strategi, der hjælper dem bedst muligt. Vi skal arbejde med cases fra vores professionelle hverdag undervejs, så vi efter kurset præcis ved, hvordan vi bruger nye viden i praksis.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Stemningsfuld forårsdag til Familiedag i Bogense

Stemningsfuld forårsdag til Familiedag i Bogense

Stemningsfuld forårsdag til Familiedag i Bogense Foråret havde knapt fået ordentligt fat, men lørdag den 3. maj skinnede både solen og smilene om kap på Opholdsstedet i Bogense. Det var nemlig tid til en af årets helt særlige mærkedage – forårets familiedag. En...

Sommerteater 2025

Sommerteater 2025

Sommerteater 2025 - "Kan du gætte hvem jeg er?" Onsdag d. 30. april deltog vi fra Opholdsstedet i Bogense igen i det traditionsrige Sommerteater i Juelsminde – denne gang med en ny version af vores stykke “Kan du gætte, hvem jeg er?”.   Det er nu tre år siden, vi...

Besøg fra Malawi og Laos

Besøg fra Malawi og Laos

/Besøg fra Malawi og Laos I januar måned har vi haft den store glæde at være værter for gæsterne Thomas fra Malawi og Champa fra Laos på Opholdsstedet i Bogense. Deres besøg har været en fantastisk mulighed for både dem og os til at lære af hinanden og udveksle...