Hvad det har betydet for mig at komme på opholdssted

Læs om Maja, der fortæller om sin tid før, under og efter sin tid på opholdsstedet

Jeg hedder Maja og er 20 år gammel. Jeg er et af de børn, som er vokset op i et miljø med forskellige problematikker, med hvad det førte med sig af konflikter, afsavn osv. 

Inden jeg kom på opholdssted, boede jeg i familiepleje 2 gange, hvilket ikke var nemt og som også resulterede i mange skoleskift. Det sidste halve år, inden jeg kom på opholdssted, gik det helt galt, og jeg blev involveret i et forkert miljø, som førte til forkerte valg bl.a. med hash. Til sidst løb jeg hjemmefra i en hel måned, da jeg ikke ville være derhjemme mere, og kommunen ikke ville flytte mig. Det betød en måned, fyldt med stoffer og fester i et miljø med kriminalitet, inden kommunen bestemte sig for at anbringe mig igen, denne gang på et opholdssted.

Den første tid

Jeg kom på Opholdsstedet Sletten på Nordfyn, da jeg var 14 år.

Den første måned på Sletten var voldsom, da man startede i en form for afvænning. Her havde man ikke sin telefon og var kun i minimal kontakt med familie og venner uden for opholdsstedet, de første uger. Men derefter blev det bedre. Jeg startede på en skole i lokalsamfundet, hvor jeg færdiggjorde min 9. klasse og gik derefter videre med en HTX – på teknisk gymnasium – i Odense.

Det bedste ved at være kommet på Sletten, var de voksne, hvis forståelse og engagement var fantastisk. Sommetider var det lidt svært med nogle af de andre unge. Nogle af dem syntes ikke, at jeg passede ind, da jeg gik på en folkeskole og havde et fritidsarbejde. Derfor blev der set på mig som en elev, der klarede sig godt og ikke virkede som om jeg havde brug for hjælp – men det havde jeg!

Da jeg var færdig med 2.g flyttede jeg til Opholdsstedet i Bogense, i et udslusningsforløb”, inden jeg var klar til at flytte i egen lejlighed. 

Ankomsten til Opholdsstedet i Bogense

Jeg startede med at bo i stueetagen, hvor jeg boede nogle måneder og skulle vise, at jeg kunne passe min ting. Derefter blev jeg flyttet ned i udslusningshusene. Dette forløb blev aftalt for at skabe en god overgang til at flytte i egen lejlighed. Jeg havde mange ting på plads fra min tid på Sletten, men at komme ind til Bogense var en helt anden frihed. Frihed i form af lettere adgang til kollektiv transport, så jeg selv kunne tage på arbejde og i skole, hvilket var dejligt. Men selve det at falde til krævede ikke så meget, da Sletten og Bogense havde et tæt samarbejde, og derfor var det en dejlig nem overgang, da jeg kendte alle de unge og voksne i forvejen.

Det er ikke en slags fængsel – tværtimod

At bo på opholdssted bliver tit anset for at være et slags fængsel eller en begrænsning for dig, men for mig har det været mulighedernes ”land”. Her har jeg kunnet udvikle mig i et frirum, hvor der var lejlighed og økonomi til at være med på f.eks. rejser til Paris, Berlin og rundt i Danmark, hvor jeg har fået mange spændende oplevelser, og hvor jeg ovenikøbet kunne være med til planlægge, hvad vi skulle lave. Jeg ville rigtig gerne op i Eiffeltårnet og på Louvre, så det gjorde jeg sammen med dem, der gerne ville det, mens de andre lavede noget andet.

Det blev vigtigt for mig at mærke, at jeg blev hørt og kunne være med til at påvirke planerne. Nogle synes måske, at det er helt almindeligt, men det er det ikke for alle, hvis man ikke har prøvet det før.Jeg har også været med til at spille te-ater, da vi på opholdsstedet hvert år er med til ”Sommerteater i Juelsminde” sammen med andre skoler og opholdssteder fra hele landet. Der var brug for nogle hjælpende ”skuespillere” i sidste øjeblik.

Medindflydelse

På det tidspunkt arbejdede jeg på Nordfyns Højskole i min fritid, så jeg kunne tjene til lommepenge og til en opsparing. Der var nogle fra højskolen, som gerne ville hjælpe med at spille skuespil og så meldte jeg mig også. Det var en rigtig god oplevelse, fordi jeg mærkede, at det gjorde en forskel, at lige netop jeg var med, fordi de andre ikke rigtig kendte opholdsstedet og var nervøse, og jeg kendte jo alle og kunne hjælpe til med, at det blev godt for os alle sammen. Og igen fik jeg mulighed for at bidrage med, hvordan forløbet og indholdet af stykket skulle komme til udtryk. Jeg oplevede derfor i min tid på opholdsstedet, at min stemme havde en betydning, og at jeg kunne præge andre og få medindflydelse på mange ting, hvis jeg selv ønskede det. Hvis man ser på den udvikling, som jeg har været igennem, er det helt sikkert, at jeg er blevet mere selvstændig. Derudover har jeg personligt arbejdet med at have en tendens til absolut at skulle opnå det bedst mulige i ALLE situationer, hvilket betød, at jeg fik et usundt forhold til kontrol og planlægning, som har været svært at forandre.

Nu hviler jeg mere i mig selv og jeg har lært at acceptere, at selvom man gør sit bedste, så kan alt ikke altid være perfekt.

Siden Bogense

Jeg er flyttet i egen lejlighed i Odense, hvor jeg er i gang med min uddannelse som sygeplejerske. Jeg har gennemført min gymnasiale uddannelse i sommeren 2019 og går nu på 4. semester af sygepleje -studiet, som jeg er rigtig glad for.  

For at supplere min SU arbejder jeg to steder, dels på et plejehjem for demente, hvor jeg har fået studierelevant arbejde. Og så arbejder jeg på Opholdsstedet i Bogense, hvor jeg fungerer som Best-buddy, 1-2 gange om ugen. Jeg går f.eks. til ridning med en af de unge, vi kører på ture, laver mad eller bager sammen osv. Nogle gange laver jeg deciderede ”pige-ting” med pigerne, andre gange spiller vi spil eller bare snakker. Jeg synes, at jeg kan bruge mange af mine egne erfaringer til at hjælpe/guide de unge, som bor her nu.

Jeg er glad for den tid, hvor jeg har boet på Sletten og på Opholdsstedet i Bogense og for de mennesker, som har været omkring mig i de år.

Find historien som brochure online her:
Maja fortæller sin historie eller åben filen som PDF