OL for alle


– også dem, der ikke er sportsinteresserede

Igen i år kunne alle skoler og opholdssteder, der plejer at tage del i den årligt tilbagevendende begivenhed, OL i Ulfborg, være med til denne kæmpe sportsoplevelse, krydret med sjov, hygge og masser af spændende aktiviteter. Grundet Corona, blev der ikke afholdt OL på sædvanlig vis sidste år. En tradition, som ellers har gentaget sig årligt de sidste mange årtier.

Den anden uge i september tog unge og pædagoger fra Opholdsstedet i Bogense til Ulfborg, hvor ca. 300 andre fra hele landet var samlet. Traditionen tro var alle voksne og unge iklædt samme sæt træningsdragter, så hver skole/opholdssted let kunne genkendes på deres farver, med navne og logoer.

Tvind OL blev startet for første gang i 1981. Ideen var at skabe en årlig begivenhed, der skulle omfatte alle – små og store, unge og gamle. Gennem årene blev der udviklet forskellige discipliner: nogle almindelige så som volleyball, svømning eller bueskydning og andre mere anderledes som trillebørsløb, vandballonvolley, kasseklatring, stylteløb, sjoelen, puslespil, drageflyvning og cirkus. Der er ligeledes kunstneriske discipliner som ”naturskulpturering” og Street Art, så alle kan være med.

Brug for alle

Sandsynligvis er det mest særegne ved Tvind OL dens særlige pointsystem, der prioriterer deltagelse. Der er stadig medaljer og trofæer for de bedste resultater til enkeltpersoner og hold, men for klassificering af skolerne er det deltagelsen, der tæller. For deltagelse i en individuel disciplin indsamler alle 1 point. Takket være det, har hver enkelt elev betydning og indsamler pointene til sin skole eller opholdssted, så alle får ejerskab af sin skoles præstationer.

For at fremme den gode stemning, er der sørget for Fairplay dommere, som ligeledes giver point, når de oplever og ser folk, der udviser god moral eller god opførsel i løbet af de to dage, hvor OL finder sted.
De forskellige skolecentre sørger selv for indkvartering, som oftest i hytter på campingpladser i nærheden. ”MC-OL-teltet” er åbent hele dagen, hvor man kan komme og få udleveret burgere m.m. i flere varianter, drikkevarer og frugt.
Det hele forberedes af en OL-lejr med deltagelse af studerende fra forskellige højskoler og fra Det Nødvendige Seminarium, samt frivillige, der tilmelder sig denne helt særlige forberedelseslejr. Med så mange opgaver at løse, med lederskab til alle ansvarsområder og med det store samarbejde det skal til, fremstår arrangementet som et spændende pædagogisk værktøj, både for dem som organiserer det, men ikke mindst for deltagerne som os, som kommer og føler os som en del af et fællesskab. Selvfølgelig kæmper alle for sin egen skole, men vi har det sjovt sammen, mens vi gør det.

Tak til alle for årets OL!

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Ung får øjnene op for verden på tur til Polen

Ung får øjnene op for verden på tur til Polen   En fem-dages tur til Polen i marts måned blev en øjenåbner for Kevin, en ung mand, der for første gang forlod Danmarks grænser. I selskab med pædagog Iwo og Eric begav de sig ud på eventyr til Poznań og Warszawa. I...

Nye friser fortæller stedet kulturhistorie

Nye friser fortæller stedet kulturhistorie

Nye friser fortæller stedets kulturhistorie Under Kulturdagene den 2. og 3. juni 2023, blev der præsenteret en mangfoldighed af aktiviteter, som tiltrak mere end 400 gæster. I denne forbindelse bidrog medarbejdere og frivillige fra Bogense Heldagsskole og...

På vej mod nye højder

På vej mod nye højder

Interview med en ung pige, 16 år Opholdsstedet i Bogense har lavet en række interviews med de unge om deres liv på opholdsstedet. Grundet særlige hensyn, er navnene på de unge ikke nævnt i artiklen. Hvor længe har du boet her? Et år, 5 måneder og 10 dage. Hvordan er...