På skolebænken i ”Neuropædagogik”

I arbejdet med sårbare unge skal vi dagligt agere på de unges reaktionsmønstre og tolke på, f.eks. hvorfor David ikke kommer til de aftaler, han indgår med de voksne, og vi skal tage stilling til, hvordan vi som pædagoger bedst kan støtte og udfordre ham. Det sker tit, at vi står i situationer som disse, og det er ikke altid, at vi når at tage os tid til at spørge os selv og hinanden: ”hvorfor kommer Peter ikke?”. Det sker på personalemøder, og når der arbejdes med udviklingsplaner, og nu har vi fået endnu et redskab i vores pædagogiske arbejde.

I år har vi på Opholdsstedet i Bogense prioriteret et 5-dages kursus i Neuropædagogik med firmaet HjernePraxis, som kommer hos os 5 fredage, hvor vi gennemfører kurset sammen, alle voksne på stedet.

I fredags gennemførte vi den 4. kursusdag ud af 5, hvor vi havde forberedt os og udfyldt skemaer, en boksmodel, som skulle bruges til at udarbejde en Neuropædagogisk arbejdsplan. Vi opsatte

• eksempler på problemstillinger,
• udviklede på hypoteser – forklaringer på problemstillinger,
• bestemte hvad det ville kræve af tiltag,
• og hvilken strategi ville vi afprøve indtil næste gang.

Det betyder, at vi afprøver teorien i praksis og hjælper hinanden med at bruge denne arbejdsform, i første omgang i forhold til nogle enkle problematikker.

Vi oplever, at det er en meget konkret ”værktøjskasse”, vi får med os, samt at personalet som helhed har fået en samlet større viden om hjernen, sanserne, de kognitive funktioner og meget andet.

I oplægget til kurset beskrives det således:

”Formålet med kurset er at give dig nye handlemuligheder i din professionelle hverdag. Du får viden og værktøj, som gør dig i stand til at:

• se sammenhæng mellem adfærd og kognitivt funktionsniveau
• analysere observationer i et neuropædagogisk perspektiv
• udvikle og bruge strategier på hjernens præmisser

Du lærer om den neuropædagogiske arbejdsproces og at bruge de neuropædagogiske redskaber.”

Vi glæder os til 5. og sidste kursusdag i oktober.