På skolebænken i ”Neuropædagogik”
I arbejdet med sårbare unge skal vi dagligt agere på de unges reaktionsmønstre og tolke på, f.eks. hvorfor David ikke kommer til de aftaler, han indgår med de voksne, og vi skal tage stilling til, hvordan vi som pædagoger bedst kan støtte og udfordre ham. Det sker tit, at vi står i situationer som disse, og det er ikke altid, at vi når at tage os tid til at spørge os selv og hinanden: ”hvorfor kommer Peter ikke?”. Det sker på personalemøder, og når der arbejdes med udviklingsplaner, og nu har vi fået endnu et redskab i vores pædagogiske arbejde.
I år har vi på Opholdsstedet i Bogense prioriteret et 5-dages kursus i Neuropædagogik med firmaet HjernePraxis, som kommer hos os 5 fredage, hvor vi gennemfører kurset sammen, alle voksne på stedet.
I fredags gennemførte vi den 4. kursusdag ud af 5, hvor vi havde forberedt os og udfyldt skemaer, en boksmodel, som skulle bruges til at udarbejde en Neuropædagogisk arbejdsplan. Vi opsatte
- eksempler på problemstillinger,
- udviklede på hypoteser – forklaringer på problemstillinger,
- bestemte hvad det ville kræve af tiltag,
- og hvilken strategi ville vi afprøve indtil næste gang.
Det betyder, at vi afprøver teorien i praksis og hjælper hinanden med at bruge denne arbejdsform, i første omgang i forhold til nogle enkle problematikker.
Vi oplever, at det er en meget konkret ”værktøjskasse”, vi får med os, samt at personalet som helhed har fået en samlet større viden om hjernen, sanserne, de kognitive funktioner og meget andet.
I oplægget til kurset beskrives det således:
”Formålet med kurset er at give dig nye handlemuligheder i din professionelle hverdag. Du får viden og værktøj, som gør dig i stand til at:
- se sammenhæng mellem adfærd og kognitivt funktionsniveau
- analysere observationer i et neuropædagogisk perspektiv
- udvikle og bruge strategier på hjernens præmisser
Du lærer om den neuropædagogiske arbejdsproces og at bruge de neuropædagogiske redskaber.”
Vi glæder os til 5. og sidste kursusdag i oktober.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Se vores udstilling hos Nordfyns Museum
Se vores udstilling hos Nordfyns Museum I forbindelse med Kulturdagene d. 2 og 3. juni, lavede medarbejdere og frivillige på Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense forskellige udstillinger. Den ene udstilling omhandler skolerne, som de sidste 45 år har været...
Årsfest juni 2023
Årsfest juni 2023 Skoleåret er slut, og sommerferien står for døren. Det fejrede vi i torsdags😊 Det er en helt særlig begivenhed. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en mulighed for at samles og være sammen om et godt program. Vi startede med en...
På tur med Danmarks største sejlende træskib
På tur med Danmarks største sejlende træskib Søndag d. 4. og mandag d. 5. juni blev to meget særlige dage for Laura, som til daglig går på FGU i Søndersø. Laura havde netop sagt ja til et tilbud om at sejle med Danmarks største sejlende træskib, ”Den Store Bjørn”...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317