Skitur til Hafjell i Norge

Nu er der gået nogle uger siden de unge er kommet tilbage fra skitur til Hafjell i Norge. Vi har talt med Mikkel Hansen, der var turansvarlig om de udfordringer og successer han oplevede ved at være afsted som en gruppe på 11 mand.    

Hvorfor er det godt at tage på kortere eller længere rejser?
Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi rejser med de unge, da det er med til at forme dem. Der er også det kulturelle aspekt, at vi møder andre normer og værdier og oplever, at der er andre måder, man kan leve på. Måske er det ikke så meget i fokus på en skitur til Norge, men alligevel er der også her forskelle fra det, vi er vant til. Jeg gør også meget ud af at fortælle om hvilke love og regler, vi skal overholde, så vi ikke forårsager problemer for gruppen. Det kan f.eks. være information om, at det koster 7.500 norske kroner, hvis man ryger på hotelværelset!

Sidst men ikke mindst betyder dét, at man pludselig står i et fremmed land, at de unge reflekterer på en anden måde, end de ville gøre, når de er hjemme i sikre omgivelser.
Noget af det vigtigste er sammenholdet. Man lærer at skulle indgå i et fællesskab, f.eks. at skulle dele værelser to og to eller tre og tre – det kan bare noget. Det handler om at være sammen, når man er sammen, leve i nuet, hjælpes ad og have det sjovt sammen med hinanden.

Hvad er et succeskriterie for dig?
For mig er det succes, når vi formår, at de unge er deltagende, kommer ud på pisterne og er glade. Det betyder meget at få selv de mindst deltagende med ud og se lys i deres øjne. Et andet succeskriterie er, når det lykkes, at vi er sammen som en gruppe. Det betyder, at vi er sammen på en anderledes måde, end når vi er på opholdsstedet, hvor man nemmere kan trække sig. Det er succes, når vi formår at få en så stor gruppe afsted.

Jeg havde, fra vi tog hjemmefra tænkt, at den og den ung får jeg måske ikke med ud på pisterne dag 2. Når de unge så beviser det modsatte og eksemplarisk viser, at jeg tog fejl, så bliver jeg positivt overrasket. Det er succes for mig.

Hvori ligger udfordringerne, når man er afsted som en gruppe?
Når vi tager afsted, kræver det ekstra stor omhyggelighed og planlægning, fordi vi er nødt til at forudse en masse scenarier. Hvis dét og dét sker, hvem kan så løse konflikten, hvem passer sammen, hvad kan vi få til at fungere osv.

For mig ligger udfordringen i at lykkes med at sammensætte principper og regelsæt, som tilgodeser alle. For at en gruppe kan fungere skal de voksne være gode til at samarbejde, og deres kemi skal passe med de unge, der er med. Det at turde fralægge sig dele af ansvaret og uddelegere opgaver videre til andre er en udfordring. Det er nødvendigt for det samlede gode resultat, men det forudsætter også, at vi voksne ved, hvor vi har hinanden – 100%. Jeg har prøvet begge dele, og denne tur til Norge var helt bestemt blandt en af de bedste.
Hvis samarbejdet virker, så afspejler det sig også i de unge – at vi får det hele til at virke, og vi får løst det, der opstår af problemer undervejs.

Denne gang havde vi f.eks. problemer med en af bilerne, der ikke ville starte. Vi fandt et værksted 1,5 km fra hotellet, men der var ikke noget telefonnummer til værkstedet. Så mig, der havde glemt min kuffert på en tankstation i Sverige(!!!), måtte ud i 10 graders frost og sne, iført kun min tynde sommerjakke, t-shirt og tennissko for at finde værkstedet og overtale dem til at hjælpe os. Dét var meget koldt, men det lykkedes.

Der opstår altid noget uforudset. Når vi planlægger en tur, er det vigtigt, at vi får tænkt forskellige scenarier igennem. Vi skal altid have en plan A-B eller C. Selvfølgelig kan man ikke forudse alt, men vi starter planlægningen i god tid i forvejen, så vi har de bedste forudsætninger for, at få en god rejse sammen.