Skitur til Hafjell
Onsdag morgen d. 16. marts stod programmet på skitur til Hafjell Skiresort, som ligger knap 200 km nord for Oslo. Inden midnat ankom gruppen på 7 personer til Hafjell, hvor vi fik tjekket os ind på hotellet og lagde os til at sove.
Torsdag morgen tog vi til skicentret, hvor vi fik lejet ski og gjort klar til at prøve pisterne. De efterfølgende 4-5 timer var der fuld tryk på – hvor vi både faldt, fik grinet og blev bedre til at mestre teknikkerne. Vores skiinstruktør var super god til at lære fra sig og guide os.
Efter 2 spændende dage på ski, med høj fart over feltet, – også for de 3 nybegyndere – blev det tid til at vende hjemad mod Bogense.
Lørdag aften var vi tilbage i Bogense kl. 18.36 – præcis som en af pædagogerne, Mikkel, havde set det på sin GPS, da vi lørdag morgen skulle til at køre fra Hafjell!
De unge synes, at det har været en rigtig god tur, som meget gerne må gentage sig.
Som opholdssted er vi stolte over, at vores unge tog udfordringen op med at stå på ski – også dem, som prøvede det for første gang.
Der var godt humør under hele turen, en stor fornøjelse at være en del af. Tak til alle, der var med!
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Interview med en ung, 18 år
Interview med ung mand, 18 år Opholdsstedet i Bogense har lavet en række interviews med de unge om deres liv på opholdsstedet. Grundet særlige hensyn, er navnene på de unge ikke nævnt i artiklen. Hvor længe har du boet her? Jeg har boet i Bogense i ca. 4 måneder...
Aktionsdag på Opholdsstedet i Bogense
Aktionsdag på Opholdsstedet i Bogense Lørdag d. 9. oktober var der aktionsdag på Opholdsstedet i Bogense. Ved fælles hjælp blev trampolinen gravet ned, guldhængepilene blev beskåret, blomsterbedene fik nye stauder, vilde brombærbuske mm bag husene kom væk og et...
Åbent Hus
Åbent Hus Fredag d. 24. september havde Opholdsstedet i Bogense og Bogense Heldagsskole ”Åbent Hus”, hvor vi kunne byde naboer, venner og bekendte ind til friskbrygget kaffe, the og hjemmebagte kager. De besøgende var glade for at kigge forbi og få indblik i vores...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
