Velkommen til 1.salen på Opholdsstedet i Bogense
– afdelingen for de 10-15 årige
De fysiske rammer
På 1.sal er der 7 lyse og venlige værelser til de yngste i vores målgruppe, 2 x 2 badeværelser samt hyggelige og hjemlige opholdsrum med udsigt til vandet og til byen og en hyggelig udendørs terrasse.
Vi var så heldige at få bevilget penge fra Socialstyrelsen til etablering af 2 helt nye badeværelser, hvilket satte gang i yderligere tiltag så som isolering af loft og up-shining af køkken-alrum, værelser og opholdsstue.
Vi har undulater og kanariefugle og et stort og meget flot akvarium.
Skole og uddannelse
Skoletilbud visiteres gennem CLT – Center for Læring og Trivsel – i Nordfyns Kommune. Bogense skole ligger lige op ad vejen, blot 5 minutters gang fra opholdsstedet. Hvis du har brug for et specialiseret skoletilbud, er der også råd for det. 10. klasse, gymnasie og FGU udbydes i Søndersø, 20 minutter herfra med bus 191.
I fritiden
På selve opholdsstedet er der rig mulighed for mange forskellige slags aktiviteter. Der er boldbaner, trampolin, bålplads og bålhytte, bordtennis, gamerrum og pool, knallertværksted, mountainbikes m.m
Den lokale ungdomsklub har åbent mandag og onsdag. I Bogense finder du også svømmehal og fitnesscenter, fodbold- og håndboldklubber og mange andre fritidsaktiviteter. Rideklubben byder også gerne velkommen og i Søndersø er der go-cart klub.
Naturen omkring os
200 m til kysten, betyder at på mindre en 5 minutter, kan du stå og kigge ud over havet. Om sommeren bader vi fra badebroen nede ved molen, om vinteren kan du blive vinterbader, hvis du har lyst. Der er rige muligheder for kystfiskeri eller andet slags fiskeri. Cykelruter og løberuter er der masser af. Skovene ved Langesø er smukke hele året rundt, hvor man kan nyde en vandretur langs søen eller tage på en udfordrende MounTainBike-tur på de krævende MTB-ruter i skoven. Æbelø, Enebærodde, Hasmark og Røgle Klint giver ligeledes masser af mulighed for naturoplevelser i nærheden.
Struktur og genkendelighed
På Opholdsstedet i Bogense er der en plan for næsten alt, men der er også mulighed for nytænkning og gode idéer – så lægger vi det ind i planen.
Vi har dagsstrukturer med faste tider, aftaler omkring rengøring på værelserne, rengøring på fællesområderne er delt ud mellem os alle, planer for tøjvask, madplaner, maddage hvor du hjælper med at forberede aftensmaden.
Hver anden weekend er programweekend og hver anden weekend er hjemrejseweekend – fra fredag eftermiddag til søndag aften. Vi har åbent 365 om året, så skal man ikke på hjemrejse, så er man her og har en god weekend med stille program.
Fakta om opholdsstedet
- 10 minutters gang til centrum af Bogense
- Åbent 365 dage om året
- 200 m fra kysten
- Fitness– og styrketræning i lokalt træningscenter
- Stor park med boldbaner
Relevante links
Kontakt:
Afdelingsleder Claus Lærche
Tlf. 27636623
claus@opholdsstedet-bogense.dk
Leder Bente Hansen
Tlf. 21495704
bente@opholdsstedet-bogense.dk
Bevillingen
Socialstyrelsen har bevilliget midler til etableringen af de nye toiletter, under ansøgningspuljen: Bedre fysiske rammer. Formålet med ansøgningspuljen var ”at forbedre, opgradere eller ombygge eksisterende indvendige lokaler og eventuelt udendørs opholdsarealer, hvor udsatte børn og voksne bor eller opholder sig.” (www.socialstyrelsen.dk)
Vi er taknemmelige for at blive udvalgt til denne støtte.


Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
