Årsafslutning
Torsdag d. 27. juni havde vi årsafslutning. Alle fra opholdsstedet var inviteret til en sammenkomst, der ikke blot skulle markere en milepæl i elevernes liv, men tillige skulle gøres så festlig, så det kunne bevares som et godt minde fra gode tider. Programmet startede med en frisk brunch.
Inden da holdt leder Bente Hansen en lille tale og fortalte om dagens gang. Efterfølgende blev der lagt op til festlege, hvor forsamlingen blev delt op i 3 grupper. Der skulle konkurreres i forskellige discipliner som boldkast, spaghettitårn, vandtransport via brug af sugerør, flytning af M&M’s via brug af spisepinde mm. Da vi blev færdige, blev gruppe 2 kåret som vindere og vandt colaer i præmie.
Inden der blev serveret en lækker buffet, som blev tilberedt i køkkenet og på de to grill i gården, blev diverse beviser fra afgangsprøver og diplomer uddelt. Dagen blev rundet af med hjemmelavet is.
Tak for en fantastisk dag alle sammen.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Svejsekursus i Odense
Efter den femte dag var Christian en glad ejer af et kursusbevis i MAG-svejsning. Christian fik afprøvet et fag. Det gik rigtig godt og nu har han lært at MAG-svejse.
På tur til Grønland
Ingemann og Dennis tager til Tasiilaq på juleferie. Beliggende ved bredden af Kong Oscars Havn og omkranset af høje, stejle sneklædte tinder kaldes bygden “den arktiske juvel”.
Tema om madspild
Vi ville gerne lære noget om madspild. Vi besøgte Fakta og Netto og det gav os meget at tænke over. De fortalte blandt andet, at de smider varer ud for 1000 kr. om dagen.
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
