En fantastisk dag i Fyns Sommerland!


Torsdag den 27. august tog Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense på tur til Fyns Sommerland – en hyggelig dag fyldt med fællesskab, grin og masser af gode oplevelser.

Vi startede dagen med fuld fart på hoppepuden, inden de unge for alvor fik mulighed for at udfordre sig selv og prøve kræfter med nogle af parkens aktiviteter.

Flere kastede sig ud i Fyns Sommerlands nye klatrevæg, mens andre tog turen på svævebanen, hvor man kan svæve hele 1½ kilometer gennem luften. Der blev også prøvet kræfter med rutsjebanen, og nogle af de modigste tog turen op i udspringstårnet, hvor man kan springe fra hele 4,5 meters højde. Det føltes bestemt lidt vildere, da man først stod deroppe! 😄

Undervejs var der tid til hygge og samvær, og inden turen gik hjemad, nød vi hjemmelavede sandwiches og noget koldt at drikke.

Det blev en rigtig dejlig dag, hvor de unge både fik mulighed for at have det sjovt sammen, udfordre deres egne grænser og skabe nye fælles oplevelser.

🌟 En rigtig god start på det nye skoleår – og vi glæder os til mange flere oplevelser sammen!

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Kulturdage 2023

Kulturdage 2023

Opholdsstedet i Bogense har æren af at kunne fortælle, at vi i samarbejde med Bogense Heldagsskole er ved at arrangere ”Kulturdage d.2. og 3. juni 2023”. Se vores foreløbige plakat, der løbende bliver opdateret. Find mere info om programmet her Flere artikler fra...

Kurser og kompetenceudvikling

Kurser og kompetenceudvikling

Kurser og kompetenceudviklingI marts var alle medarbejdere på kursus med Niels Braüner fra ”Magt og Omsorg”. Det var ikke første gang vi blev præsenteret for Voksenansvarsloven. Vi har besluttet at holde et årligt kursus i det svære – det, vi håber, ikke sker, men som...

Familiedag på Opholdsstedet i Bogense

Familiedag på Opholdsstedet i Bogense

  Familiedag på Opholdsstedet i Bogense En vigtig tradition på Opholdsstedet i Bogense er to årlige familiedage, den ene i foråret den anden om efteråret. Her inviteres de unges familier og venner, som her får mulighed for at se hvordan de bor, møde de andre unge,...