En fantastisk dag i Fyns Sommerland!
Torsdag den 27. august tog Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense på tur til Fyns Sommerland – en hyggelig dag fyldt med fællesskab, grin og masser af gode oplevelser.

Vi startede dagen med fuld fart på hoppepuden, inden de unge for alvor fik mulighed for at udfordre sig selv og prøve kræfter med nogle af parkens aktiviteter.
Flere kastede sig ud i Fyns Sommerlands nye klatrevæg, mens andre tog turen på svævebanen, hvor man kan svæve hele 1½ kilometer gennem luften. Der blev også prøvet kræfter med rutsjebanen, og nogle af de modigste tog turen op i udspringstårnet, hvor man kan springe fra hele 4,5 meters højde. Det føltes bestemt lidt vildere, da man først stod deroppe! 😄
Undervejs var der tid til hygge og samvær, og inden turen gik hjemad, nød vi hjemmelavede sandwiches og noget koldt at drikke.
Det blev en rigtig dejlig dag, hvor de unge både fik mulighed for at have det sjovt sammen, udfordre deres egne grænser og skabe nye fælles oplevelser.
🌟 En rigtig god start på det nye skoleår – og vi glæder os til mange flere oplevelser sammen!






Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Interview med en ung pige, 14 år
Interview med en ung pige, 14 år Opholdsstedet i Bogense har lavet en række interviews med de unge om deres liv på opholdsstedet. Grundet særlige hensyn, er navnene på de unge ikke nævnt i artiklen. Hvor længe har du boet her? Cirka et år Hvordan er din hverdag?Jeg...
”Efterårskoncert” i Juelsminde
”Efterårskoncert” i Juelsminde Et af de årligt tilbagevendende fællesarrangementer, som vi i Bogense deltager i, sammen med andre opholdssteder og skoler, er "Efterårskoncerten", hvor elever og lærere inviteres til at fremføre en kulturel præsentation for hinanden,...
Efterårets Familiedag
Efterårets Familiedag Lørdag d. 6. november afholdtes en af årets store begivenheder på Opholdsstedet i Bogense, nemlig efterårets Familiedag. De unges familier var inviteret, tidligere beboere, naboer og venner af stedet. Programmet stod på skolesamtaler og samtaler...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317



