Odense Zoo


Torsdag d. 5. september tog vi til Odense Zoo, hvor vi især skulle ind for at prøve årets nyhed – Bøgetoppen, som er en 250 meter lang trækronevandring i 6-12 meters højde med udsigt til ZOO, byens tage og naturligvis den smukke bøgeskov.

Vi startede med at kigge på rovdyr og gik derefter til kænguruerne, som eleverne var lidt bange for. Efter at have vandret forbi løverne, så fik vi sludret lidt med rensdyrene. Det sjoveste var nok mødet med pelikanerne, som agerede truende, da vi kom lidt for tæt på dem. Midt under vores vandring i hele haven, mødte vi et par tamme katte, som vi også fik nusset.

Ved havens åbning i 1930 havde haven to aber, en påfugl, et dådyr, et muldyr, skader og marsvin. I dag har Odense Zoo dyr fra hele verden, i alt ca. 2.070 individer fordelt på 147 arter. Blandt andet indviede zoo i 2001 et 60 millioner kroner dyrt “Oceanium” med Sydamerikas dyreliv som tema.

Oceanium spænder fra tropisk regnskov med søkøer i en kunstig flod til kongepingviner i et subantarktisk klima. Efter den første del af turen i den indre regnskov steg temperaturen og luftfugtigheden. Men det hele var varmt lige ind til vi skulle forbi pingvinerne, hvor det igen blev koldt, så man kunne komme til at fryse. Da vi blev færdige med turen, tog vi ind til byen og fik en lækker Dürum hver.


 

Se flere fotos på vores facebook side:
https://www.facebook.com/Opholdsstedet-i-Bogense-1010615912319793/insights/?section=navPosts

 

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

På sightseeing i Aarhus

På sightseeing i Aarhus

På sightseeing i Aarhus Lørdag d. 13. Juni havde vi fornøjelsen af at komme på tur til Århus, hvor der stod en del på programmet. Vi var 3 unge og 3 voksne der tog afsted. Turen gik først til Moesgaard Museum, hvor vi startede med at se udstillingen ”Mød Mennesket”...

En tidligere elev fortæller

En tidligere elev fortæller

En tidligere elev på Opholdsstedet i Bogense fortæller I det følgende kan du læse om en af vores tidligere elever, der fortæller om sin tid før, under og efter sit ophold på Opholdsstedet i Bogense. Jeg hedder Nicole og er 26 år gammel. Jeg er født og opvokset i...

Påske i Bogense

Påske i Bogense

Påske i Bogense På Opholdsstedet i Bogense havde vi planlagt en påsketur til Paris, men da det ikke var muligt, så vi har haft travlt med en masse andre aktiviteter, hvor vi især har været udenfor og på mange måder nydt det skønne vejr. Se et væld af vores fantastiske...