OL på Tvind 2019


Som fast tradition har Opholdsstedet i Bogense igen i år taget del i OL på Tvind. Fredag d. 13. – lørdag d. 14. var vi alle en del af et imponerende sportsarrangement. Vi var op mod 500 børn og unge samt lærere og pædagoger samlet fra opholdssteder og skoler i hele Danmark. Her blev der dystet i mere end 50 discipliner som volleyball, bueskydning, street art, fodbold, skak, backgammon, trampolin spring, fodboldgolf, basketball, forhindringsløb, bowling og meget mere.

OL er tilrettelagt med plads til alle, både dem, der kan det hele og er fit for fight og dem, der er tykke og tynde. Her er plads til dem, der kan holde sammen og dem, der er gode til at gøre det selv. Alle point tæller. Alle kan være med.

Inden OL, havde vi én gang om ugen fast træningsdag. Da vi var i samme enhed som Søgårdhus og Vamdrup, så fik vi spillet fodbold og lagt strategier sammen for, hvordan mesterskabet skulle vindes. Og vandt, det gjorde vi. Hen over begge dage havde vi taget del i mange discipliner. I holdsport vandt vores unge med hjælp fra Søgårdhus Guld i fodbold. Herudover vandt Bogense Guld i Nature Sculpturing, bueskydning, frisbee kast, bordtennis, basket – målkast, Street Art mm.

Hen over weekenden formåede vi at blive 15 deltagende fra Bogense, hvilket vi er rigtig stolte af. OL på Tvind er både for dem, der hader sport, men elsker sammenhold og dem, der elsker sport, men ikke tror nok på sig selv. Som OL sloganet siger: ”We are all Winners”- så er der noget for alle.

Se flere fotos fra OL på Tvind 2019: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=2320277958020242&id=1010615912319793

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Besættelsesmuseet Fyn

Besættelsesmuseet Fyn

Besættelsesmuseet Fyn Torsdag d. 28. november gik turen til Besættelsesmuseet Fyn, der ligger på gården Rosendal, beliggende ved H.C. Andersen Airport (tidligere Beldringe Lufthavn på Nordfyn). Elever fra Opholdsstedet i Bogense og Storskoven mødtes ved museet, hvor...

Historisk tur til Normandiet

Historisk tur til Normandiet

Historisk tur til Normandiet Fredag d. 11. Oktober 2019 var vi alle klar til at komme til Normandiet. Kufferterne var pakket og de unge var ligeledes klar til eventyret. Kl. 8.24 sharp drog vi afsted fra Bogense. Forud havde vi omtrent 1000 kilometer, som skulle lægge...

Efterårskoncert 2019

Efterårskoncert 2019

Efterårskoncert 2019 Onsdag d. 13. november var vi klar til at give den gas til dette års Efterårskoncert i Juelsminde. Opholdsstedet i Bogense var klar til at optræde med et Greenscreen show, hvor 4 elever skulle præsentere nogle af verdensmålene. Da de færreste...