På sightseeing i Aarhus
Lørdag d. 13. Juni havde vi fornøjelsen af at komme på tur til Århus, hvor der stod en del på programmet. Vi var 3 unge og 3 voksne der tog afsted.
Turen gik først til Moesgaard Museum, hvor vi startede med at se udstillingen ”Mød Mennesket” som handler om den menneskelige evolution. Det var interessant at se, hvordan mennesker så ud for flere tusinde år siden. I underetagen så vi udstillingen Pompeji, som var meget fascinerende. Vi har 2 praktikanter fra Italien, og da de så udstillingen, blev de virkelig imponerede. De har ikke selv været i Pompeji og har heller ikke set udstillinger om naturkatastrofen.
Vulkanen Vesuv
I 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud og pumpede eksplosionsagtige bølger af vulkansk aske og sten ned over Napolibugten. Borgerne i byerne Pompeji og Herkulanum og de omkringliggende landlige bosættelser blev ofre for udbruddet, der blev opfattet som verdens undergang.
Fastfrosne øjebliksbilleder af de blomstrende byer og ofrene, stivnet og størknet i rædsel på flugt fra brændende lava og støv har, lige siden udgravningerne af byerne begyndte i 1592, og de videnskabelige undersøgelser startede i 1700-tallet, tiltrukket sig verdens opmærksomhed, og ruinerne efter byerne er blevet besøgt af millioner af turister.
I udstillingen på Moesgaard kan publikum se genstande fra både Pompeji og Herkulanum, som ikke tidligere har været vist uden for Italien.
Efter besøget på Moesgaard gik turen videre til byen, hvor vi spiste på Aarhus Street Food i hjertet af Aarhus. Turen blev efterfulgt af en anden sightseeing, hvor vi tog til stormagasinet Salling. På toppen af centret besøgte vi Salling ROOFTOP. Et spektakulært byrum med en storslået 360 graders panoramaudsigt over hele byen.
Her kunne vi nyde udsigten og udfordre os selv ved at gå ud på den nervepirrende Salling SKYWALK – en glasplade 27 meter over Strøget. Det var de færreste, der turde stille sig på glaspladen, da det vitterlig føltes, som om vi var ved til at falde igennem. Slutteligt fik vi alle mandet os op til et fælles foto på glaspladen.
På vej hjem gjorde vi holdt ved Marselisborg Dyrehave – en dyrehave, der dækker 22 ha. i den nordlige del af Marselisborg Skov. Noget af det vildeste, som vi oplevede, var, at forskellige slags hjorte kom helt tæt hen til os. Det var rigtig hyggeligt. I starten var vi lidt bange eller forsigtige. Men kort efter overvandt tog vi mod til os og kom tættere på. Det var fantastisk at kæle dyrene, noget som man sjældent kommer til at opleve.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Kulturdage 2023
Opholdsstedet i Bogense har æren af at kunne fortælle, at vi i samarbejde med Bogense Heldagsskole er ved at arrangere ”Kulturdage d.2. og 3. juni 2023”. Se vores foreløbige plakat, der løbende bliver opdateret. Find mere info om programmet her Flere artikler fra...
Kurser og kompetenceudvikling
Kurser og kompetenceudviklingI marts var alle medarbejdere på kursus med Niels Braüner fra ”Magt og Omsorg”. Det var ikke første gang vi blev præsenteret for Voksenansvarsloven. Vi har besluttet at holde et årligt kursus i det svære – det, vi håber, ikke sker, men som...
Familiedag på Opholdsstedet i Bogense
Familiedag på Opholdsstedet i Bogense En vigtig tradition på Opholdsstedet i Bogense er to årlige familiedage, den ene i foråret den anden om efteråret. Her inviteres de unges familier og venner, som her får mulighed for at se hvordan de bor, møde de andre unge,...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317