Pædagogisk dag på Opholdsstedet i Bogense

D. 5. oktober 2018. afholdte vi pædagogisk dag for alle medarbejdere på opholdsstedet.
På pædagogiske dage arbejder vi som personalegruppe med aktuelle temaer, der er relevante i vores daglige arbejde, da det er afgørende for os, at der sker en fælles opkvalificering af gruppen.
Denne dag brugte vi tid på Det Sociale Tilsyns kvalitetsmodel og den sidst aktuelle tilsynsrapport fra opholdsstedet. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er bekendte med, hvilke kvalitetskrav der stilles til vores daglige arbejde med de unge, som er anbragt på opholdsstedet.

Det blev meget tydeligt igennem dagens drøftelser, at medarbejderne fik fornemmelse af, at der er sammenhæng mellem det aktivitetsprogram, vi arbejder med i de unges hverdag, de udviklingsplaner vi laver for og med den enkelte unge og den kvalitetsmodel, som det sociale tilsyn arbejder ud fra.

Stine Dahlstrøm

Efter en god frokost havde vi en foredragsholder udefra, nemlig Stine Dahlstrøm, som er uddannet pædagog, narrativ psykoterapeut og supervisor.
Emnet her var; ”Den professionelle relations-dannelse”.
Foredraget tog udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle ser på os selv og vores rolle som relations-skabende. Samt nødvendigheden af at vi bevarer nysgerrigheden i dialogen med de unge og interesserer os for at finde ud af/forstå, hvad der ligger bag de unges adfærd.

Dejligt var det, at mange medarbejdere kom med mange gode praksiseksempler fra vores hverdag i forhold til emnet, hvilket gjorde det vedkommende og aktuelt for os alle.

Vores unge har mange gode ressourcer, men skal have hjælp til at genfinde deres egenskaber og faglige kundskaber, da de ofte har en meget lille tro på deres egne evner.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Ekskursion til Økolariet

Ekskursion til Økolariet

Ekskursion til Økolariet Torsdag d. 31. oktober 2019 var vi på ekskursion til Økolariet, hvor unge fra Storskoven også var med. Økolariet er et videns- og oplevelsescenter om natur, miljø, klima, energi, opfindelser og innovation, der ligger i Vejle. Økolariets...

Studietur til Vadehavet

Studietur til Vadehavet

Studietur til Vadehavet Fra mandag d. 30. september – onsdag d. 2. oktober står programmet på Studietur til Vadehavet. Mandag morgen var vi klar til at komme afsted til Vadehavet. Turen gik fra Bogense til Naturcenter Tønnisgård på Rømø. Her skulle vi ud for at finde...

Galleri Galschiøt

Galleri Galschiøt

Galleri Galschiøt Torsdag d. 19. september have vi fornøjelsen af at besøge Galleri Galschiøt. Galleri Galschiøt er et af Danmarks mest spektakulære og største private kunstværksteder. På det 8.000 m2 store område kan man opleve et helt unikt univers. Stedet bugner af...