Tema om madspild
I november måned mødes vi fra skolerne i Bogense sammen med andre skoler fra Fyn og Jylland i Juelsminde til et stævne med stor kulturel udfoldelse. Skolerne op-træder for hinanden med dans, teater, musik og sange, digte, film og mm. ud fra et selvvalgt emne.
I år var vores emne: ”Madspild”. Det er noget, vi alle kan forholde os til – vi møder det dagligt og det koster masser af penge og tærer på vores ressourcer og vores miljø, så vi syntes, det var et vigtigt emne at tage fat om.
Undersøgelse af fakta
Sammen med eleverne undersøgte vi fakta om madspild, som var ganske chokerende; f.eks. har man beregnet, at 20% af de madvarer, som private mennesker køber, havner i skraldespanden! Dertil kommer så fødevareproducenter og restauranters madspild, butikkerne madspild – ja listen er lang.
Vi besluttede at besøge de lokale butikker. I samme omgang fik vi præsenteret vores elever for, at man kan ”skralde mad”, dvs. at nogle mennesker henter gratis mad i bu-tikkers affaldscontainere, ofte efter lukketid. Der er mange unge blandt ”skralderne”, som gør det for at få SU´en til at række længere og mange gør det også, fordi de er i mod madspild.
Meget at tænke over
Vores besøg i Fakta og Netto gav os meget at tænke over. De fortalte blandt andet, at de smider varer ud for ca. 1000 kr. om dagen. Vi fik lov til at kigge i deres containere og blev virkelig forbløffede over synet af den gode mad, som gik til spilde, fordi ud-løbsdatoen var passeret eller salaten var lidt vissen i kanten. Eleverne kender forskel på madvarer fremstillet efter konventionelle metoder og økologiske varer og nu ken-der de også forskel på om madvarer er for gamle eller om man bare anbefaler, at de skal bruges inden en bestemt dato.
Film om madspild
Sammen med vores lærer, Amir, fik vi lavet en film om hele problemstillingen om madspild. Vi viste filmen for andre unge til Efterårskoncerten. Det var tydeligt, at vi fik rykket ved nogle grænser og der var mange, der kommenterede bagefter på det vanvittige i madspild. Vi håber, der er flere, der tænker over det, når der handles ind og når køleskabet bugner og trænger til at blive ”tyndet ud”. Planlægning og omtanke er nogle af nøgleordene for at du og jeg kan begrænse vores eget madspild.

Vores lærer Amir på undersøgelse

Se hvad vi fandt!
Flere artikler
Vinterkoncert 2019
Vinterkoncert 2019 Lørdag d. 26 januar 2019 var opholdsstedet med venner og bekendte inviteret til den årlige tilbagevendende begivenhed, nemlig Vinterkoncerten, der fandt sted i Musikhuset i Holstebro. En dag fyldt med musik og venner – musikere fra Italien, Polen og...
Pædagogisk dag på Opholdsstedet i Bogense
Pædagogisk dag på Opholdsstedet i Bogense D. 5. oktober 2018. afholdte vi pædagogisk dag for alle medarbejdere på opholdsstedet. På pædagogiske dage arbejder vi som personalegruppe med aktuelle temaer, der er relevante i vores daglige arbejde, da det er afgørende for...
Set med socialrådgiverens øjne
Socialrådgiver Hanne Fuglsbjerg: “Vores unge har mange gode ressourcer, men skal have hjælp til at genfinde deres egenskaber og faglige kundskaber, da de ofte har en meget lille tro på deres egne evner.”
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
