Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe
(Dagbog fra turen opdateres løbende i uge 30)
I denne uge står vores sommerprogram på, at vi er med til at sejle “Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe” – Vi er ikke med i “ræset”, men sejler sammen med alle de andre 52 skibe, som er tilmeldt.
Starten gik fra Bogense i går, mandag d. 22. juli og derefter er de næste stop: Fredericia, Assens, Sønderborg, Marstal og slutter på fredag d. 26. juli i Faaborg.
(Fortsættes under fotos)
Mandag aften:
Efter en god nats søvn på Sirocco i havnen i Bogense, var der afgang mod Fredericia i løbet af formiddagen.
Da vi lagde fra havn, var det tydeligt, at vi ville få lidt regn i løbet af dagen, men det skulle vise sig, at vi fik regn på hele turen, så vi skiftedes til at være på og under dæk, så vi hver især kunne få varmen, når vi trængte.
Da der var mange skibe, der skulle ind i havnen i Fredericia, tog det lidt tid at få en plads.
Vi sluttede dagen med en tur på det lokale pizzeria, hvor vi fik varmen og noget godt at spise.
Aftenen gik med at være på Sirocco og ture på havnen for at se de andre skibe.
(Fortsættes under fotos)
Tirsdag:
Vi lagde fra Fredericia havn kl. 9.30, hvor der blev affyret 3 kanon skud for at markere fgangen. Da vi kom sidst i havn mandag, skulle vi lægge fra havn først.
Turen gik op gennem Lillebælt hvor vi først passerede den “nye” Lillebæltsbro, det var et imponerende syn.
Da vi fik sat sejl, gik det lystigt ned gennem Lillebælt i følge med de andre Træskibe, men da vinden lagde sig og der ikke var meget vind i sejlene, var det oplagt, at vi var en tur i havet, så nogle af os fik en dukkert og andre nød de stigende temperaturer.
Vi valgte at ændre kurs og satte sejl mod Årøsund Havn, hvor vi vil overnatte til i morgen, onsdag. Vi fik provianteret til de næste måltider, og mens nogle fik handlet, tog andre en badetur på den lokale strand.
Da vores skib ikke har den rigtige opsætning af sejlet, er vi teknisk set ikke med i ”ræset”. Bortset fra dette følges vi med de andre skibe og har ligeledes mulighed for at afvige ruten, så der også er plads til at slappe af og nyde den danske sommer på en anden måde.
Onsdag:
Da vejret var godt og der nærmest ingen vind var, besluttede vi os for at blive i Årøsund Havn. Der skulle provianteres så en lille hold tog til Øsby med bussen for at handle, imens tog resten en tur på stranden for at bade. Dagen gik med at bade og fiske i området, både fra land og en lille gummibåd med Elmotor. Ellers var det en dag som var præget af afslapning og hygge med kortspil osv.
Da vi skulle spise aftensmad, grillede vi på havnen og hygge os med at spise mad på en lokal bænk. Aftenen forløb med at snakke, spille kort og fange krabber på havnen.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Besættelsesmuseet Fyn
Besættelsesmuseet Fyn Torsdag d. 28. november gik turen til Besættelsesmuseet Fyn, der ligger på gården Rosendal, beliggende ved H.C. Andersen Airport (tidligere Beldringe Lufthavn på Nordfyn). Elever fra Opholdsstedet i Bogense og Storskoven mødtes ved museet, hvor...
Historisk tur til Normandiet
Historisk tur til Normandiet Fredag d. 11. Oktober 2019 var vi alle klar til at komme til Normandiet. Kufferterne var pakket og de unge var ligeledes klar til eventyret. Kl. 8.24 sharp drog vi afsted fra Bogense. Forud havde vi omtrent 1000 kilometer, som skulle lægge...
Efterårskoncert 2019
Efterårskoncert 2019 Onsdag d. 13. november var vi klar til at give den gas til dette års Efterårskoncert i Juelsminde. Opholdsstedet i Bogense var klar til at optræde med et Greenscreen show, hvor 4 elever skulle præsentere nogle af verdensmålene. Da de færreste...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
