Sommerteater 2025 – “Kan du gætte hvem jeg er?”
Onsdag d. 30. april deltog vi fra Opholdsstedet i Bogense igen i det traditionsrige Sommerteater i Juelsminde – denne gang med en ny version af vores stykke “Kan du gætte, hvem jeg er?”.
Det er nu tre år siden, vi første gang opførte stykket, og dengang måtte vi justere vores plan flere gange undervejs. I år kunne vi – med stolthed og fuld energi – præsentere stykket som vi oprindeligt havde ønsket: En kreativ kombination af dukketeater, greenscreen-optagelser og live performance på scenen.
Forestillingen vakte stor interesse og undren blandt publikum – og ikke alle kunne helt regne ud, hvordan vi havde grebet det hele an. Det var netop det magiske! Kombinationen af teknologi og håndværk gjorde oplevelsen både overraskende og underholdende. Eleverne havde arbejdet intensivt med både dukker, kulisser og filmoptagelser, og resultatet var et spændende og levende udtryk for deres kreativitet og samarbejde.
Dagen bød på ni forskellige optrædener, og hver især havde deres unikke præg og budskab. Vores bidrag blev mødt med både smil og nysgerrighed – præcis som vi havde håbet.
Ud over selve forestillingerne var stemningen høj hele dagen. Vi nød det dejlige vejr, god mad og ikke mindst masser af lækker kage – alt sammen i selskab med andre engagerede unge og voksne fra forskellige skoler og opholdssteder.
Vi er enormt stolte af vores unge, lærer og pædagoger og det flotte resultat, de har skabt sammen. Det var en dag fuld af læring, fællesskab og kreativ udfoldelse – og vi glæder os allerede til at vende tilbage til Sommerteater 2025!
Se stykket på Youtube nederst i artiklen
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Der kom et brev….
Der kom et brev...Anne-Lise er mor til Karl, som kom til Opholdsstedet i Bogense, da han var 13 år gammel. Han var en teenager med store problemer og mistillid til de fleste voksne. Nu er hendes søn videre i livet efter en anbringelse, med op- og nedture, men som på...
Interview med Andrea Arceci
Interview med Andrea Arceci Praktikant, april-september 2020 Fortæl lidt om dig selv og hvorfor du kom til Bogense Mit navn er Andrea Arceci, jeg er 30 år gammel og kommer fra Italien.Jeg kom til Danmark i januar 2020, fordi jeg havde tilmeldt mig et 10 mdr. kursus på...
Paintball for fuld tryk
Paintball for fuld tryk Lørdag d. 19. september stod programmet på Paintball og masser af adrenalin-kick. Vi havde aftalt at spille paintball, og der måtte gerne være fart over feltet. Ude ved banen blev vi mødt af en professionel ”Paintballer”, der bød os velkommen...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
