Sommerteater i Juelsminde
Torsdag d. 9 juni havde vi fornøjelsen af at være med til Sommerteater 2022, som blev afholdt i Juelsminde. Traditionen tro havde vi, også denne gang, noget i ærmet, som vi kunne fremtrylle og underholde med på scenen. Efter en møjsomlig proces med masser af planlægning, produktudvikling og løbende ændringer, endte vi med at præsentere vores ny-tilpassede stykke “Kan du gætte, hvem jeg er?”
I starten var tanken den, at vi ville spille stykket på scenen, som man normalt gør. Hvis enkelte elever havde sceneskræk, så var der også mulighed for at projektere dem ind i stykket ved at lave green-screen-optagelser inden.
Udfordringer
Da vi undervejs blev udfordret på tid og lidt svingende deltagelse, blev det besluttet, at vi måtte gøre brug af PLAN B. Her skulle vi ikke længere spille stykket, men alle skulle være med til at styre dukkerne. Netop, der skulle opføres et dukketeater, som ville være mindre krævende i forhold til at lære replikker udenad og øve selve skuespillet. I 1,5 uge var vi sammen om at bygge kulisserne fra stykket i dukketeater-størrelse, nemlig en slags maskebutik, udforme dukkerne og masser af rekvisitter. Dagen før vi skulle opføre stykket, måtte vi sande, at der ikke var tid nok til at gennemføre PLAN B. Så vi besluttede, at vi måtte udvikle en PLAN C.
PLAN C
Mikala, vores nye pædagog, er både musiker og supergod som børnebogsoplæser. Amir, der både arbejder som lærer og pædagog, er vores famøse sand- og salt-kunstner. Sammen med resten af de involverede blev vi enige om at opføre stykket som ”lytte-teater”, hvor Mikala ville stå for oplæsning og lydeffekter og Amir for den visuelle præsentation. Vi tog vores “dukkehus” med på scenen og fortalte om hele processen, som læring og inspiration for andre skoler/opholdssteder. Til stor glæde for seerne og lytterne leverede Bogense et fantastisk stykke historie, krydret med en sand-tegning af en trold, der kigger ud af skabet. Tilblivelsen af trolden kunne alle følge med i live, via storskærm.
Ud over en masse spændende forestillinger i alle mulige udformninger bød dagen på hygge, dejlig mad og kager.
Sidst men ikke mindst skulle der tages stilling til, hvem der havde opført det bedste stykke. På demokratisk vis fik alle mulighed for at stemme via stemmesedler. “Dr. Jekyll og Mr. Hyde” fra Skolecenteret på Tvind, ved Ulfborg i Vestjylland, løb af med sejren.
Alle er vindere!
For at opmuntre og for at vise, at vi alle er vindere, fik alle skole- enheder, som fremførte et stykke, en flot stenskulptur fra Zimbabwe med hjem, som en tak for deltagelsen.
Opholdsstedet i Bogense vandt skulpturen “Judge”, som betyder Dommer. Vi kan se på figuren, at det er en vigtig person med stor indflydelse og betydning – han står rank og med et selvbevidst udtryk i ansigtet – med det skaldede hoved på skrå og et veltrimmet fipskæg. Munden udtrykker alvor og bestemthed. En mand, der ved, hvilken indflydelse, han har i samfundet. Han holder fast om sin dommerstav, som er udskåret i træ med udsmykning foroven. Værdighed, erfaring, retfærdighed er hans dyder.
Titus Kasongo (*1969)
“Titus Kasongo har arbejdet med Mukomberanwa familien i mange år og særligt som assistent for Tendayi Mukomberanwa, som har bakket ham op i at udvikle sig som selvstændig kunstner gennem Springstone Trust Kunstakademi i Ruwa, Zimbabwe.
Det har han i den grad gennemført, og vi har stor glæde af hans originale og fine skulpturer i Friends Forevers Galleri i Berlin og på udstillinger. Hans skulpturer har en vis rå kraftfuldhed, kombineret med en altid nærværende mild venlighed.
Find andre interessante skulpturer på hjemmesiden
https://www.friendsforeverzimbabwe.com/
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
”Efterårskoncert” i Juelsminde
”Efterårskoncert” i Juelsminde Et af de årligt tilbagevendende fællesarrangementer, som vi i Bogense deltager i, sammen med andre opholdssteder og skoler, er "Efterårskoncerten", hvor elever og lærere inviteres til at fremføre en kulturel præsentation for hinanden,...
Efterårets Familiedag
Efterårets Familiedag Lørdag d. 6. november afholdtes en af årets store begivenheder på Opholdsstedet i Bogense, nemlig efterårets Familiedag. De unges familier var inviteret, tidligere beboere, naboer og venner af stedet. Programmet stod på skolesamtaler og samtaler...
OL for alle
OL for alle - også dem, der ikke er sportsinteresserede Igen i år kunne alle skoler og opholdssteder, der plejer at tage del i den årligt tilbagevendende begivenhed, OL i Ulfborg, være med til denne kæmpe sportsoplevelse, krydret med sjov, hygge og masser af spændende...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317