Naturoplevelser ved Gudenåen
Mandag d. 25. august tog unge på opholdsstedet, der følger STU en tur til Ry for at sejle i kano og bo i shelter.

De unge fik prøvet lidt af hvert. Vi sejlede i kano på Gudenåen, lavede mad over bål og forsøgte os med fiskestangen – selvom fiskene ikke var helt med på idéen denne gang 🎣🔥.
Senere slog vi os ned i shelters til årets første overnatning under åben himmel. Det blev en aften med god stemning, snak og grin omkring bålet.
Næste morgen vågnede vi til fuglesang og frisk luft. En af de voksne havde dækket op med en lækker morgenmadsbuffet, og vi fik en rolig start på dagen.
Efter morgenmaden kørte vi til Silkeborg og besøgte Museum Silkeborg. Det var spændende at se, hvordan folk levede i gamle dage. Tollundmanden, de gamle våben og “skeletterne i skabet” var især et hit – der blev både spurgt, grinet og undret.
Alt i alt var det en tur med masser af gode oplevelser, grin og nye indtryk, som vi helt sikkert tager med os videre.















Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Tæt på naturen
Tæt på naturen I parken er der boldbaner og trampolin til de aktive. Der er bålhytte og bålplads, hvor vi samles til en hyggelig stund og andre stille ”hjørner”. I alt er parken på 21.000m2 med æble – pæreplantage med mere end 200 frugttræer, en kunstig sø opdager man...
Familie- og vennedag
Familie- og vennedag Lørdag d. 23. april var der inviteret til Familie- og vennedag. Der var sørget for videopræsentation af skituren til Hafjell i Norge. Der var digital quiz på www.kahoot.it og sjove lege i skolens fællessal, og selvfølgelig med gode præmier....
Sommerferie-aflastning på Nordfyn 2022
Sommerferie-aflastning på Nordfyn 2022 Tilbuddet henvender sig til socialrådgivere og andre, som har kendskab til unge, der er udfordret, og som har brug for gode oplevelser i sommerferien. Det kan være unge, som bor hos deres egen familie, på et opholdssted...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
