Åbent Hus – “Flygtningesituationen lige nu”
Fredag d. 1. april bød Opholdsstedet og Bogense Heldagsskole velkommen til naboer, venner og interesserede fra lokalområdet til at høre om ”Flygtningesituationen lige nu”, både globalt og mere lokalt.
Sammen med Rasha, flygtning fra Syrien, som har boet i Danmark i 5 år, gjorde Anette Andersen, Dansk Flygtningehjælp, koordinator for Frivilliggruppen Nordfyn, , de fremmødte klogere på mange spørgsmål om flygtninge i verden og i Danmark.
Anette fortalte om de ukrainske flygtninge, der lige nu ankommer til Danmark, ca. 150 er indtil videre kommet til Nordfyns kommune. Hun fortalte om situationen for nogle af de 50 syriske familier i kommunen, hvor nogle af dem, får brev fra udlændingestyrelsen om inddragelse/nægtelse af forlængelse af deres opholdstilladelse, og hvad de bliver rådet til at gøre.
Danmark har igen åbnet for kvoteflygtninge, og her i kommunen er der foreløbig kommet 2 familier, der har boet i flygtningelejre i Rwanda.
Det var vigtige emner, der blev taget op, og alle deltagende virkede glade for at vide mere om dette vigtige emne. Det vedrører mennesker i nød, som vi i Danmark kan gøre rigtig meget for, både som samfund og som individuelle personer og familier, at tage godt imod, når vi møder dem på skoler, arbejdspladser eller i gadebilledet.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Bogense Heldagsskole – med et særligt fokus på ordblindhed
Bogense Heldagsskole - med et særligt fokus på ordblindhed Interview med Mikkel Hansen, ansat som afdelingsleder på skolen siden 1. marts 2022. Stillingen her som afdelingsleder Du har arbejdet på Opholdsstedet i Bogense som pædagog siden 2016, og for 3 år siden...
Sommerteater i Juelsminde
Sommerteater i Juelsminde Torsdag d. 9 juni havde vi fornøjelsen af at være med til Sommerteater 2022, som blev afholdt i Juelsminde. Traditionen tro havde vi, også denne gang, noget i ærmet, som vi kunne fremtrylle og underholde med på scenen. Efter en møjsomlig...
Årets koncert i Holstebro
"Vinterkoncert i maj" - 2022 Søndag d. 22. maj var vi til ”Vinterkoncert i maj” i Musikteateret i Holstebro – en fantastisk oplevelse. Den 22. maj i år blev der afholdt en forsinket vinterkoncert. I den forbindelse stillede vi nogle af vores gæster spørgsmålet: "Hvad...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
