Åbent Hus – “Flygtningesituationen lige nu”
Fredag d. 1. april bød Opholdsstedet og Bogense Heldagsskole velkommen til naboer, venner og interesserede fra lokalområdet til at høre om ”Flygtningesituationen lige nu”, både globalt og mere lokalt.

Sammen med Rasha, flygtning fra Syrien, som har boet i Danmark i 5 år, gjorde Anette Andersen, Dansk Flygtningehjælp, koordinator for Frivilliggruppen Nordfyn, , de fremmødte klogere på mange spørgsmål om flygtninge i verden og i Danmark.
Anette fortalte om de ukrainske flygtninge, der lige nu ankommer til Danmark, ca. 150 er indtil videre kommet til Nordfyns kommune. Hun fortalte om situationen for nogle af de 50 syriske familier i kommunen, hvor nogle af dem, får brev fra udlændingestyrelsen om inddragelse/nægtelse af forlængelse af deres opholdstilladelse, og hvad de bliver rådet til at gøre.
Danmark har igen åbnet for kvoteflygtninge, og her i kommunen er der foreløbig kommet 2 familier, der har boet i flygtningelejre i Rwanda.
Det var vigtige emner, der blev taget op, og alle deltagende virkede glade for at vide mere om dette vigtige emne. Det vedrører mennesker i nød, som vi i Danmark kan gøre rigtig meget for, både som samfund og som individuelle personer og familier, at tage godt imod, når vi møder dem på skoler, arbejdspladser eller i gadebilledet.



Flere artikler fra vores nyhedsbrev
OL for alle
OL for alle - også dem, der ikke er sportsinteresserede Igen i år kunne alle skoler og opholdssteder, der plejer at tage del i den årligt tilbagevendende begivenhed, OL i Ulfborg, være med til denne kæmpe sportsoplevelse, krydret med sjov, hygge og masser af spændende...
Interview med en ung, 18 år
Interview med ung mand, 18 år Opholdsstedet i Bogense har lavet en række interviews med de unge om deres liv på opholdsstedet. Grundet særlige hensyn, er navnene på de unge ikke nævnt i artiklen. Hvor længe har du boet her? Jeg har boet i Bogense i ca. 4 måneder...
Aktionsdag på Opholdsstedet i Bogense
Aktionsdag på Opholdsstedet i Bogense Lørdag d. 9. oktober var der aktionsdag på Opholdsstedet i Bogense. Ved fælles hjælp blev trampolinen gravet ned, guldhængepilene blev beskåret, blomsterbedene fik nye stauder, vilde brombærbuske mm bag husene kom væk og et...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317


