Åbent Hus – “Flygtningesituationen lige nu”
Fredag d. 1. april bød Opholdsstedet og Bogense Heldagsskole velkommen til naboer, venner og interesserede fra lokalområdet til at høre om ”Flygtningesituationen lige nu”, både globalt og mere lokalt.

Sammen med Rasha, flygtning fra Syrien, som har boet i Danmark i 5 år, gjorde Anette Andersen, Dansk Flygtningehjælp, koordinator for Frivilliggruppen Nordfyn, , de fremmødte klogere på mange spørgsmål om flygtninge i verden og i Danmark.
Anette fortalte om de ukrainske flygtninge, der lige nu ankommer til Danmark, ca. 150 er indtil videre kommet til Nordfyns kommune. Hun fortalte om situationen for nogle af de 50 syriske familier i kommunen, hvor nogle af dem, får brev fra udlændingestyrelsen om inddragelse/nægtelse af forlængelse af deres opholdstilladelse, og hvad de bliver rådet til at gøre.
Danmark har igen åbnet for kvoteflygtninge, og her i kommunen er der foreløbig kommet 2 familier, der har boet i flygtningelejre i Rwanda.
Det var vigtige emner, der blev taget op, og alle deltagende virkede glade for at vide mere om dette vigtige emne. Det vedrører mennesker i nød, som vi i Danmark kan gøre rigtig meget for, både som samfund og som individuelle personer og familier, at tage godt imod, når vi møder dem på skoler, arbejdspladser eller i gadebilledet.



Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Årsfest 2021
Årsfest 2021 Skoleåret er slut og i torsdags fejrede vi det sammen med de unge, deres familier, bestyrelsen og gode venner. Det er en helt særlig begivenhed, som vi i år har valgt at kalde en årsfest. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en...
3D print
3D printBogense Heldagsskole har vi, som noget helt nyt, anskaffet os en 3D printer, så eleverne kan lære, hvor let det kan være at komme fra idé - til model - til et endeligt produkt.Hvilken printer skal man vælge?Hvis man er helt ny og ikke kender til 3D print, er...
Vindmøller
Vindmøller Bo og Christoffer har været på en spændende ekskursion til et af 3 nationale testcentre, hvor dansk industri tester nogle af verdens største vindmøller, nemlig de store hav-vindmøller, også kendt som offshore vindmøller. Centeret ligger i Østerild, som...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317


