Åbent hus – Maj 2026
Torsdag d. 21. maj afholdt Opholdsstedet i Bogense og Bogense Heldagsskole åbent hus for interesserede gæster, samarbejdspartnere og lokalsamfundet.
Til vores store glæde var arrangementet rigtig godt besøgt, og i løbet af dagen lagde omkring 40-50 gæster vejen forbi.
Dagen blev indledt af skoleleder Helle Nielsen, som bød velkommen og fortalte om stedets historie, værdier og daglige arbejde. Der blev vist droneoptagelser af stedet samt billeder og videoer af nyere forbedringer, herunder det nye køkken og de nye toiletfaciliteter. Samtidig blev der sat fokus på de unges hverdag og betydningen af at afholde åbent hus-arrangementer som en del af stedets ønske om at være åbne og inkluderende. Der var sørget for kaffe, te, saftevand og hjemmebagt kage, og de yngste gæster havde mulighed for at tegne og lave perler ved et kreativt bord.
Amir Hussain holdt oplæg om Sommerteater 2026. Her blev teaterstykket vist og der blev fortalt om teknikkerne bag projektet og hvordan de unge har medvirket gennem brug af moderne teknologi, kunstig intelligens og green screen-teknik.
Efter oplæggene var der mulighed for rundvisning på stedet samt samtaler med både de unge, undervisere og pædagoger.
Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der deltog og bidrog til en hyggelig og vellykket dag. Samtidig skal der lyde en særlig tak til vores lærere og pædagoger for deres store indsats — ikke mindst de mange lækre hjemmebagte kager.
Vi ser frem til flere lignende arrangementer i fremtiden.




Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Skitur til Hafjell
Skitur til Hafjell Onsdag morgen d. 16. marts stod programmet på skitur til Hafjell Skiresort, som ligger knap 200 km nord for Oslo. Inden midnat ankom gruppen på 7 personer til Hafjell, hvor vi fik tjekket os ind på hotellet og lagde os til at sove.Torsdag morgen tog...
Ekskursion til LEGO House
”Ekskursion til LEGO House Tirsdag den 1 marts stod programmet på en tur til LEGO House, der ligger i Billund.LEGO House er kort fortalt et hus, der ser ud af at være bygget af LEGO klodser. Facaden på bygningen er set fra øjenhøjde gjort næsten udelukkende i hvide,...
Fortællinger om det gamle garveri BOGA
Fortællinger om det gamle garveri BOGA, Sidste år afholdt vi Åbent Hus to gange – i september og i starten af december. I år har vi planer om at afholde i alt 4 arrangementer. Vi vil gerne fortælle meget mere om, hvad der sker her på opholdsstedet og skolen og ”lægge...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317

