Årsfest 2021


Skoleåret er slut og i torsdags fejrede vi det sammen med de unge, deres familier, bestyrelsen og gode venner.

Det er en helt særlig begivenhed, som vi i år har valgt at kalde en årsfest.


Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en mulighed for at samles og være sammen om et godt program, gode serveringer og bekræftes i, at her hører jeg til, jeg er en del af dette fællesskab. Det er vigtigt for vores unge, og for alle os andre, som mødes på disse dage.


Vi startede med en frisk velkomstdrink, og så var det med at få kridtet løbeskoene, for der stod rundbold på programmet, hvilket er et meget følelsesladet spil, som det viste sig, at vi alle går vældig meget op i. Alle kæmpede for at deres hold skulle vinde. Som I kan se af billederne, var det umådelig morsomt, for både publikum og deltagere, og skal vi sige det sådan, at kun et af holdene vandt spillet, men vi vandt alle en times morsom og meget underholdende tid med hinanden.

Dernæst blev der uddelt diplomer og gaver til de unge. Diplomerne dækkede teoretiske skolefag, praktiske skolefag, erhvervspraktik o.m.m.

I dagens anledning var der pyntet op med blomster og flag, og en god ven af huset, Martin, stod for det kulinariske. Menuen var excellent, og retterne blev nydt ved bordene, mens snakken gik.

Vi ønsker alle en RIGTIG GOD SOMMER!

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Familiedage på Opholdsstedet i Bogense

Familiedage på Opholdsstedet i Bogense Her er familiedage en dybt forankret tradition, med to årlige begivenheder, en om foråret og en om efteråret, der samler både ansatte og deres familier, unge og deres familier i fællesskabets navn. Disse dage er af afgørende...

Tur til Polen – en verden til forskel

Tur til Polen – en verden til forskel

Tur til Polen - en verden til forskel Interview med Iwo Belak, pædagog på opholdsstedet i Bogense: ”Vi var 3 afsted på denne tur, to voksne og en ung. Eric, som er praktikant, Kevin og mig. Det var en fem dages tur fra den 24. marts - 29. marts 2024. Vores første stop...

Nye friser fortæller stedet kulturhistorie

Nye friser fortæller stedet kulturhistorie

Nye friser fortæller stedets kulturhistorie Under Kulturdagene den 2. og 3. juni 2023, blev der præsenteret en mangfoldighed af aktiviteter, som tiltrak mere end 400 gæster. I denne forbindelse bidrog medarbejdere og frivillige fra Bogense Heldagsskole og...