Årsfest 2021


Skoleåret er slut og i torsdags fejrede vi det sammen med de unge, deres familier, bestyrelsen og gode venner.

Det er en helt særlig begivenhed, som vi i år har valgt at kalde en årsfest.


Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en mulighed for at samles og være sammen om et godt program, gode serveringer og bekræftes i, at her hører jeg til, jeg er en del af dette fællesskab. Det er vigtigt for vores unge, og for alle os andre, som mødes på disse dage.


Vi startede med en frisk velkomstdrink, og så var det med at få kridtet løbeskoene, for der stod rundbold på programmet, hvilket er et meget følelsesladet spil, som det viste sig, at vi alle går vældig meget op i. Alle kæmpede for at deres hold skulle vinde. Som I kan se af billederne, var det umådelig morsomt, for både publikum og deltagere, og skal vi sige det sådan, at kun et af holdene vandt spillet, men vi vandt alle en times morsom og meget underholdende tid med hinanden.

Dernæst blev der uddelt diplomer og gaver til de unge. Diplomerne dækkede teoretiske skolefag, praktiske skolefag, erhvervspraktik o.m.m.

I dagens anledning var der pyntet op med blomster og flag, og en god ven af huset, Martin, stod for det kulinariske. Menuen var excellent, og retterne blev nydt ved bordene, mens snakken gik.

Vi ønsker alle en RIGTIG GOD SOMMER!

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Kulturdage 2023

Kulturdage 2023

Opholdsstedet i Bogense har æren af at kunne fortælle, at vi i samarbejde med Bogense Heldagsskole er ved at arrangere ”Kulturdage d.2. og 3. juni 2023”. Se vores foreløbige plakat, der løbende bliver opdateret. Find mere info om programmet her Flere artikler fra...

Kurser og kompetenceudvikling

Kurser og kompetenceudvikling

Kurser og kompetenceudviklingI marts var alle medarbejdere på kursus med Niels Braüner fra ”Magt og Omsorg”. Det var ikke første gang vi blev præsenteret for Voksenansvarsloven. Vi har besluttet at holde et årligt kursus i det svære – det, vi håber, ikke sker, men som...

Familiedag på Opholdsstedet i Bogense

Familiedag på Opholdsstedet i Bogense

  Familiedag på Opholdsstedet i Bogense En vigtig tradition på Opholdsstedet i Bogense er to årlige familiedage, den ene i foråret den anden om efteråret. Her inviteres de unges familier og venner, som her får mulighed for at se hvordan de bor, møde de andre unge,...